2 Bukh motorer
De 2 Bukh motorer er nu malet med den kendte Bukh røde farve og flyttet til udstillingsområdet. Malingen skal hærde, svinghjulene, luftfiltre og udstødningsrør skal monteres. Begge motorer skal monteres på bundrammer.
Den ene motor har indbygget fordampningskøler. Den anden motor skal have en separat køler monteret.
Køleren, der fulgte med motoren, er gennemtæret. Der er fremstillet 2 nye kølere. Samme model som den der fulgte med motoren. Selve køleelementet er en radiator, som har været anvendt i en varmeinstallation i et hus.
De 2 radiatorer er indkøbt hos ”Fluesmækkeren” i Skave. ”Skave Nedbrydning” er bestemt et besøg værd, hvis man lige står og mangler et og andet til en ombygning af sit hus.
Der fremstilles 2 nye kølere da endnu en Bukh motor mangler en køler. Motorerne kunne ses første gang til træffet den 28-04-2018.