Atlas Dampmaskine fra FDB
Fra et lager i Roskilde har Motorsamlingen modtaget en Atlas dampmaskine.
Denne dampmaskine har, som så mange andre dampmaskiner, bidraget til den industrielle udvikling her i landet.
Under og efter 1. Verdenskrig steg efterspørgslen på bl.a. seletøj til heste. FDB etablerede i 1920-21 både garveri, sadelmageri og en træskoafdeling i Roskilde.
I 1920 var fabrikkerne nødt til at skaffe sig el fra eget elværk. De kommunale værker havde slet ikke kapacitet nok.
Der blev etableret Maskin- og kedel hus. Dampmaskinen var fremstillet hos Maskinfabrikken Atlas København. Dampmaskinen er en videreudvikling af den tyske Wilhelm Schmith dampmaskine. Atlas havde i 1898 købt patentrettighederne i Danmark og Norge. Senere også leveringsret i Sverige, Finland og England.
Denne type dampmaskine benyttede overhedet damp og havde dermed større kapacitet med den dampmængde der var til rådighed.
Dampmaskinen kunne præstere 200HK ved 100 omdr./ min. Den var direkte koblet til en Trige dynamo, der omsat var 270 KW jævnstrøm. 220 V til belysning og 440 V til produktionsmaskiner.
En Atlas dampmaskine på 1oo HK med tilhørende Trige dynamo blev senere indkøbt 1943.
I 1939 blev kontorerne, laboratoriet og lageret tilsluttet den kommunale forsyning.
I 1965 viser en opgørelse, at der kun er ca. 20 garverier tilbage og garveribranchen her i landet bliver presset mere og mere på økonomien og mindre efterspørgsel. I 1969 lukker FDB garveriet.
Grunden blev opkøbt af Roskilde Kommune i allerede 1966.
Umiddelbart efter lukningen var der et ønske om at bevare området med bygninger og maskineri
som museum. Det lykkedes ikke, men først i 1985 blev selve garveriet revet ned.
Senere bliver også maskin – og keddelhus revet ned. Dampmaskinen blev nedtaget og flyttet til opbevaring på et nærliggende lager. Desværre gik eltavlen tabt.
Bevaringen af dette unikke anlæg på dets oprindelig beliggenhed var dermed opgivet. Kraftcentralen var den mest \” moderne \” og en af de sidste af sin slags, der blev bygget i 1920.
På samme tid, som den blev sat i drift, var B&W nemlig begyndt at levere de første dieseldrevne elværker.
Dampmaskinen er nu endt på Motorsamlingen. Den opbevares på vores lager, men kan dog ses af vores besøgende.
I flere år har vi på Motorsamlingen haft et ønske om at etablere en udstilling med dampmaskiner i drift. Det er en svær opgave. Det kræver plads, økonomi og ikke mindst masser af arbejdstimer.
Dampmaskiner og rørkedler kræver desuden godkendelser og certificeret personale til betjening.