Bukh B 220 2. del

Her ses skaden på topstykket. Begge ventilsæder er revnet. Der er hul i skillevæggen mellem dysekammeret og begge ventilsæder. Denne skade kunne være årsag til at motoren har kørt færre timer end forventet. Der er stort set ingen slitage på cylinder og stempel. Vi kender ikke motorens nøjagtige historie.

Her ses topstykket efter svejsning og fræsning af nye ventilsæder.

Der er indkøbt nye hovedlejer. Det er  umuligt at fjerne så meget rust fra de eksisterende lejer uden at forringe lejerne yderlige. Der er trængt fugt ind i lejerne. Det vil være ærgerligt, hvis der senere opstår problemer med lejerne. Det er nødvendigt at udskifte lejerne nu.

Cylinderen er blevet honet og der er fremstillet nye stempelringe.

Afkortning af materialer, bearbejdning på drejebænken og Henrik har fremstillet 2 nye ventiler.
Med det omfattende arbejde, der er udført, må motoren blive som ny. Delene er klar til at blive samlet.

Værkstedet er en smule overfyldt for øjeblikket. Fundament og motorstativ er midlertidigt flyttet  til udstillingsområdet. Vi må omrokere på værkstedet og skaffe plads til Bukh 220.

Træffet er den 27. april og forberedelserne til denne dag er begyndt.