B&W 3360 Staurby Motoren Part 2
Der er fremstillet en fælles bundramme til motor og generator. Til brug under opstart er der konstrueret en platform. Der skal også monteres gelænder og lejder ved platformen. Ved svinghjulet, som ikke er monteret endnu, monteres selvfølgelig også gelænder.
Jens er i gang med at fremstille kølevandsrør og montere kølevandspumpe.
I Staurby var motorens kølevandssystem en del af et udendørs springvand. Hos os bliver der ingen udendørs springvand indbygget i kølesystemet. Det er op til Jens at få vandet afkølet.
Ved første øjekast ser farven på motoren lidt trist ud. Der er ingen tvivl, det er den originale farve.
Det er simpelt hen tidens tand og snavs. Henrik har besluttet at motoren ikke skal males. På billedet ses et lille område, der er afvasket. Her kommer den originale farve frem. Vi må give Henrik ret. Knofedt og energi så kan motoren få sin originale farve igen.
Maskinskilt B&W 3360. Motoren er fremstillet i Holeby.