B&W Nr.238

B&W nr.238 er delvis  ankommet til Motorsamlingen. Motoren er en del af en byttehandel indgået mellem  Uffe Hansen og Henrik.
Som det ses på billederne er motoren ankommet som løsdele. Motoren er dog endnu ikke komplet. Bundkarret, 2 cylinder, krumtap og 2 stempler er ankommet. De øvrige dele hentes senere.

Data:

Motor type B&W 225. Denne betegnelse læses som 2 cylinder, 25 HK på hver cylinder. Motoren er vandkølet og startes med luft. 4-takt dieselmotor.

Historie: Motoren leveret og opstillet på Charlottenlund Batteriet i 1910. Den 26.-11.-1910 blev motoren startet førstegang. Motoren kom senere til en lucernefabrik ved Herrestrup på Sjælland. I forbindelse med vejbyggeri på Odden blev Lucernefabrikken eksproprieret. Uffe Hansen, Jordløse, overtog motoren. Vi ser frem til at kunne præsentere denne motor for vores besøgende.

Intet var overladt til tilfældigheder. Vi har modtaget en kopi af testprotokollen, som består af 26 tæt håndskrevne sider.

Nederst på siden står DM 225 Byg. Nr. 238. Ikke motor nr. Men bygning nummer.