Fowler Field Marshall

Et nyt hold er kommet på banen,

”Tirsdagsholdet”.  På holdet er Jens Høegh og Per Juul Sørensen.

Vi siger velkommen til tirsdagsholdet. Som det ses på billederne er de godt i gang med samlingens 2 stk. Fowler Mark VF. Målet er at kunne anvende delene fra de to til en komplet og køre klar traktor med bælter.

På billedet ses en snit tegning af en VF Fowler. Det er jo svært at se på de følgende billeder hvordan den egentlig ser ud.

Som det ses på billedet har vejr og vind taget hårdt på de to maskiner.

Motoren er en to takt dieselmotor, en cylinder og vandkølet. Stempel diameter 165 mm, slaglængde 228 mm. Omdr. 750. og udstyret med en C.A.V. dieselpumpe.

Cylinderne trænger også til en grundig renovering.

Bælterne også kaldet larvefødder skal sandblæses og renoveres. I militæret kaldes det bælter og i det civile larvefødder. Men den regel kan vi vel se bort fra.

Lidt historie:

Navnet Field-Marshall bruges også i forbindelse med denne Fowler VF. Motoren er nemlig identisk med den motor, der anvendes i Field Marshall traktoren med hjul. Fowler og Field-Marshall havde på et tidspunkt samme ejer.  Det blev Fowlers opgave at konstruere et bæltekøretøj med Field-Marshalls motor.

Firmaet Fowler er jo kendt for sine mobile dampmaskiner. Men som så mange andre engelske firmaer har de to firmaer haft skiftende ejerforhold.

Sluttelig var kun ” Track Marshal ” tilbage. De eksporterede 700 Track Marshall traktorer med bælter til Australien. Motoren var en 4 cylinder Perkins.

Firmaet gik siden hen konkurs.