Friis
Maskinfabrikken FRIIS & SØNNER er en af Danmarks mindre motorfabrikker hvoraf der i første halvdel af nittenhundrede tallet var et anseeligt antal. Motorproduktion startede i 1933 og er formodentlig ophørt i 1938 eller 1939, i den periode er der fremstillet mindre end 50 motorer, den første motor fik nr. 100 og den nyeste kendte motor har nr. 144 årgang 1938, denne motor står i dag, i gangbar stand på Cathrinesminde Teglværk i Broager.
Motorsamlingens FRIIS motor kom til motorsamlingen i 1992 i forbindelse med noget IH traktor handel, hvor Henrik Højer var med som bisidder, Friis motoren der står og er delvis adskilt bliver handlet hjem. Den har så stået og passet sig selv, på lageret sammen med de andre klenodier der venter på lidt omsorg.
I slutningen af 2012 bliver den hentet frem i lyset for nærmere undersøgelse, det viser sig at alle dele stadig er der undtagen svømmer med svømmernål samt brændstofhanen, det besluttes at renovere motoren dvs. den skal så vidt mulig bringes tilbage til sine oprindelige specifikationer: Total adskillelse, og da det er lavet af mennesker er alt skruet sammen og kan adskilles, herefter sandblæsning og grundmaling, cylinderen er temmelig slidt så Henrik borer cylinderen ud og tilpasser en ny stålforing, som så bliver krympet i “a piece of cake” den nye cylinder bliver efterfølgende boret op og honet , så den passer til stemplet som ikke er slidt på nogen måde, der var også tre ud af fire bolte til topstykket som var knækket så stumpen lige skulle pilles ud og gevindet renses op.
Hvad motoren har lavet i sit arbejdsliv vides ikke, men hvis der gættes på at den har været på et landbrug og trukket et 14″ tærskeværk og en kværn til grutning af korn til svinefoder, så er man i de fleste tilfælde tæt på sandheden. Der har måske også været en ajlepumpe, som via snoreskiven blev trukket af et stykke sammensplejset (spesket) sisal, hamp eller kokos reb, godt klistret til med remvoks.
I forbindelse med samling af motoren blev der fremstillet nogle nye dele til centrifugalregulatoren da de oprindelige var i dårlig stand, til krumtapakslen blev der fremstillet afstands ringe for at styre krumtappens aksiale bevægelse, på skærmene der dækker over stødstænger og knast mekanismen, kan man se slidspor efter svinghjulene, der viser at krumtappen tidligere har sejlet lidt frem og tilbage. Wico EK afrivnings magneten der af fabrikanten garanteres til evig tid, mod fejl i udførelse og materialer, bliver adskilt og renset og selve magneten bliver opmagnetiseret på værkstedet, kondensatoren bliver skiftet, så nu fungerer den som ny. Svømmernålen fremstilles af en skrue af passende størrelse, så kan svømmeren en vinprop skrues på nålen, kuglelejerne på krumtap og knastaksel skiftes, pakdåser og pakninger er også nye.
Nu da motoren er delvis samlet bliver den malet i sin oprindelige farve, krasse prøver og under sandblæsningen viste det sig at den har startet tilværelsen som rød, den er senere blevet malet maskingrøn, den røde Friis er den eneste kendte med denne farve, de andre kendte motorer har en kamelulds gul brun farve, flot ser den ud den røde. Nu da motoren er malet bliver den samlet færdig og der går ikke længe før den siger sit første puf, i måske mere end halvtreds år.
Der er grund til at antag at Motorsamlingens FRIIS motor er en af de første om ikke den første, den er ikke forsynet med type skilt ej heller er der indhugget noget nummer, det er den eneste af de kendte motorer som har Wico afrivnings magnet, alle andre har kædetrukket, roterende magnet med impulskobling.
Motorfabrikationen har været en bi beskæftigelse for virksomheden, det var alle forme for landbrugsmaskiner der gav både til brød og smør, en tidligere medarbejder har fortalt, at krumtapakslen var hjemmegjort af et stykke rundjern, som blev varmet i essen og derefter bukket og rettet til og til sidst ophængt i drejebænken, i specialværktøj for den videre bearbejdning. Knastakslen er lidt speciel, den går på tværs af krumtaphuset og stikker ud til begge sider, hvor der er monteret løse knaster, knasterne stammer fra en Ford A knastaksel som blev udglødet i essen, herefter blev de enkelte knaster savet af, gennemboret på langs, slebet på den ene ende, den anden ende blev forsynet med en fortanding, for at de ikke skulle dreje rundt på akslen, herefter blev de hærdet igen, en noget speciel konstruktion som ikke kendes fra andre motorer.
Motorens specifikationer:
| Boring | 99 mm |
| Slaglængde | 120,6 mm |
| Slagvolumen | 928 cm3 |
| Forbrændingsrum | 255,2 cm3 |
| Kompressionsforhold | 4,63 |
| Ydelse | 7 HK |
| Omdr | 950 |
| Drejningsmoment | 96 Nm |
| Svinghjul | 2 x 28,5 kg |
Kender man en motors ydelse i hk, ved et givet omdrejningstal kan drejningsmomentet udregnes således:
hk x 9950 / omdr. pr minut x 1,361 = moment i Nm
Kender man drejningsmoment og omdr. pr minut udregnes hk således:
moment Nm x omdr. pr minut / 9550 / 1,361 = hk
Fabrikken skriver i sin brochure fra 1933 at brændstofforbruget ved maling af korn kun er 3/4 liter petroleum pr. tønde.
Hvilket nok vil sige et forbrug på 380 gram petroleum pr. heste kraft time, det er ca. normalforbruget for den tids motorer, de bedste diesel motorer har i dag et forbrug på kun 120 gram diesel pr. hkt.
Motorsamlingen har kendskab til fem FRIIS motorer, som har overlevet jernstøberiernes gloende smelteovne, som ellers var den normale skæbne der overgik disse larmende og ildelugtende maskiner, efterhånden som udbredelsen og brugen af den trefasede vekselstrøm bredte sig ud over landet.
Kresten Haaning 2014