Et af sommerens større arrangementer, var besøg af Dansk Nimbusklub.
En herlig dag med næsten 300 “Humlebier” samlet på vores udstillingsplads. Der blev indtaget frokost, og nydt fadøl fra Djurs Bryghus, men vigtigst var besøget i udstillingen, hvor hovedparten af vore maskiner roterede, til stor fryd for “Nimbusfolket”.
…….Og de blev ved at rulle ind – må have været noget af et syn på de smalle veje.
Heldigvis fik vi lejlighed til et nærmere kig på de mange motorcykler – flot, at så mange stadig er i fuldt vigør.