IH Fleetstar 2050 A Årg. 1971 part 4
IH lastbilen er kørt frem til værkstedet. De store hydrauliske cylindre til kranen er renoveret og har fået nye tætningsringe. Nu kan de tunge krandele monteres.
Lastbilens hydraulikpumpe er endnu ikke monteret. Bag lastbilen ses en traktor med en Hiab kran.
Traktoren leverer olietryk, således at det er muligt at afprøve de bevægelige dele på lastbilens kran.
På billedet ses kranens fly jib.
Hvad er en fly-jib?
En fly-jib er den tekniske betegnelse for en ”ekstra” hydraulisk kranarm. Den kaldes også ”den tredje arm” og monteres for enden af en lastbilkrans almindelige teleskoparm system. En fly-jib øger kranens manøvredygtighed og rækkevidde og kan bruges til at nå svært tilgængelige steder, f.eks. løft af byrder ind over hustage og ind gennem vinduer og porte.
Lastbilen skal selvfølgelig have monteret de lovpligtige spejle.
De næste billeder vi bringer af lastbilen er kranen komplet monteret.
Desuden forventer vi at være i mål med projekt IH lastbil.
Indregistreret og med plader på.