Koldrulle Ideal
Erik Jensen har doneret en koldrulle til Samlingen. En model vi ikke tidligere har haft kendskab til.
Som de fleste andre koldruller har den en kasse med sten, men kassen er ophængt som et pendul. Kassens vægt kan aflastes med håndtaget, der er placeret på rullens højre side, og rundstokken med tøjet kan lægges i rullen.
Rullen er udstillet i hallen med landbrugsmaskiner. Prøv rullen, den fungerer.
Erik Jensen har en stor samling af motorsave og håndværktøj som han udstiller hvert år ved Motorsamlingens træf.
Tusind tak til Erik.