Laval Semidiesel

Årg. 1930, Motornummer: 20117, Type 100S.
Ca. 10 HK ved 1000 omdr.

Den velproportionerede bådmotor er doneret til “Den selvejende institution” af Johan August, Højbjerg. Johan er tidligere skibsfører hos “Peder Madsen Rederi” Århus, hvor han på en af sine ture til Sverige faldt over den lille bådmotor.

Der var vist en plan om, at installere motoren i en jolle ved lejlighed, men som så ofte slog tiden ikke til, og ved et besøg på Motorsamlingen fandt Johan det rette “herberg” for “Laval’en”.

Der anvendes blæselampe, når motoren skal koldstartes. (Patent crude oil engine)

Motorkonstruktøren Gustav de Laval blev kendt som Sveriges “Edison”, og mest kendt blev han for turbine-konstruktionen Laval, som konstrueredes i 1908. Laval er i dag en del af Siemens koncernen.

Denne motor vil ved lejlighed blive gennemrestaureret som påkrævet. Kan nu ses i vort åbne lager.