Motorer fra Djurslands Museum i Grenå

Vi er så heldige, at vi for nylig indgik en samarbejdsaftale med Djurslands Museeum i Grenå.

Museet har i sin egenskab af Fiskerimuseum en række fine marinemotorer udstillet, disse motorer har stået godt og tørt, og ser tilforladelige ud på afstand.

Imidlertid har manglende omsorg nedbrudt en del af støbejernskonstruktionen, og indvendige tørsprængninger, hvor rusten udvider sig med en faktor otte, har medført revner i støbegodset.

Motorerne er ikke blevet tørnet, og slet ikke opstartet, så samtlige hvidmetalslejer har fået trykskader, og indvendigt er motorerne totalt uden oliemætning.

Samarbejdsaftalen går blandt andet ud på, at disse Danskfremstillede klenodier skal reddes hurtigst muligt, så eftertiden kan opleve et stykke Dansk Industrikultur uden lige. Følg med på hjemmesiden, og vær tæt på redningsaktionen.

De fine glødehovedmotorer er en “Hein & Sønner” fra Randers (Turkis uoriginal maling), en Gideon fra Horsens (Grøn uoriginal maling) og en Nordan fra København (Sort uoriginal maling).

Link
Hein (Hein & Sønner - Randers)

Hein (Hein & Sønner - Randers)

Link
Nordan (Motorfabrikken Nordan - København)

Nordan (Motorfabrikken Nordan - København)

Link
Gideon (Rudolf Kramper - Horsens)

Gideon (Rudolf Kramper - Horsens)