Cylinderen støbes af hårdt, finkornet støbejern, d.v.s. “perlitgods”. For yderligere at forøge slidfastheden tilsættes der ofte små mængder af nikkel, krom eller molybdæn. Små motorer med flere cylindre støbes nu altid i blok, medens store cylindre støbes hver for sig.
| 1) Topstykke. 2) Cylinder. 3) Underdel af krumtap- hus eller bundkar. 4) Stempel. 5) Stempelring. | 6) Ventil. 7) Ventilfjeder. 8) Plejlstang. 9) Krumtaparm. 10) Krumtapaksel. 11) Mellemhjul. | 12) Knastaksel. 13) Knast. 14) Stempelpind. 15) Ventilløfter. 16) Vandtrøjen. eller kølekappe. |
Ved mange, særlig af de større motorer, anvendes løs cylinderforing. Som regel må dette betragtes som en fordel, dels fordi man ved fremstilling af en så enkel støb- ning kan anvende det for slidbestandigheden mest egnede materiale, og dels fordi det både vil være hurtigere og billigere at udskifte en foring end en hel cylinderblok.
Det må dog erindres, at da foringen ikke kan optage de uundgåelige tryk- og træk påvirk-ninger, må der skaffes den fornødne styrke på anden måde f. eks. ved sværere gods i selve cylinderblokken eller ved anvendelse af lange stagbolte, der føres fra topstykket ned gennem bundrammen. Det bør også tilføjes, at det er af største vigtighed, at pakningen mellem foring og blok er absolut tæt, da kø-levandet ellers trænger ned i smøreolien.
Cylinderens indvendige diameter skal være nøjagtig ens overalt og slidfladen blank og glat. Til finbearbejdning af slidfladen anven-des ofte slibning eller “honing”. Billedet viser cylinder med løs foring.
