Krumtaplejet.
Krumtaplejet, der er det vigtigste af motorens lejer, men tillige det vanskeligste, da det er udsat for stadig skiftende hårde påvirkninger, består af øverste og underste dæksel samt over- og underpande.
Panderne er som regel af bronce forede med et tyndt lag hvidtmetal, Fig.3. Underti-den støbes der dog Hvidtmetal i selve dækslerne, særlig ved små motorer. Ved det på Fig.4 viste leje er panderne af bronce, men de kan også være af stålstøbegods. I alle tilfælde er det, på grund af de stadig skiftende påvirkninger af den største betydning, at der anvendes godt hvidtmetal, og at panderne fortinnes omhyggeligt forinden istøbningen, således at hvidtmetallet er i fast forbindelse med lejet.
Krumtapboltene bør altid være “pasbolte”, og da en knækket eller en udfaldet krum-tapbolt uvægerligt vil medføre alvorlige havarier, må de fremstilles af bedste materi-ale, og de må sikres på det omhyggeligste mod, at møtrikkerne opgår sig. For at gøre den bøjende påvirkning så lille som muligt, anbringes boltene tæt ind til krumtappin-den.
Hovedlejerne.
Hovedlejerne, der tjener til at bære krumtapakslen og optage påvirkningerne fra denne, kan være støbt i et med bundram-mens tværafstivninger som vist Fig.5, men de kan også være “ophængt”, d.v.s., at de er for-bundet med stativet. Panderne, der kan være af bronce, stål el-ler støbejern, er som regel fore-de med hvidtmetal. Ved små en-cylindrede motorer kan hoved-lejerne bestå af broncebøsnin-ger, der sidder i aftagelige dæks-ler på stativet.
Stativet.
Stativet eller overdel af krumtaphus, Fig.6, forbinder bundrammen med cylindrene og tjener som leje for knastakslen og for mange andre af motorens dele. På motorer af den lukkede type findes store aftagelige døre for inspektion og efterspænding af lejerne.