Stemplet, der ved den alm. motor er et trunkstempel, skal ikke alene give tæthed, men det skal også være stærkt, for at det kan optage de ret store kraftpåvirkninger, og det skal helst alligevel være let, for at massekræfterne af det frem- og tilbagegå- ende stempel ikke skal forårsage for stærke stød.
Skønt det antagelig lod sig gøre at fremstille et stempel, der passede så nøje i cylin-deren, så det gav fornøden tæthed, så ville et sådant stempel dog være ganske u-anvendeligt, fordi det ville blive varmere og følgelig udvide sig mere end den vandkø-lede cylinder. Der må derfor være et vist spillerum eller “sløre” mellem stempel og cylinder, og tætheden må skabes ved hjælp af stempelringene i forbindelse med smø-reolien.
Da et for stort slør vil øge faren for utæthed samt bevirke, at stempelringene kom-mer til at arbejde aksialt hver gang stemplet vender, hvilket vil forårsage et højst u-heldigt slid, er det af største vigtighed, at stemplet netop får det fornødne sløre, men heller ikke mere.
Hvor stort det skal være, vil være afhængig af temperaturforskellen under gang af stempel og cylinder, af cylinderdiameter og af materialets udvidelseskoefficient. Da stemplets temperatur ikke kan måles under motorens gang, bliver bestemmelsen af det fornødne sløre nærmest en erfaringssag, men ved mindre motorer drejer det sig i hvert fald kun om brøkdele af milimetre.
Stempelringene fremstilles af bedste finkornede støbegods, men af en lidt mindre hårdhed end den tilsvarende cylinder. Sliddet skulle følgelig hovedsageligt ske på rin-gene og cylinderen skånes. Da dette imidlertid ikke synes at være tilfældet, er der fremsat teorier om, at der foruden det egentlige slid også optræder korrosion i den varmeste, altså den øverste del af cylinderen. Ringene er overskårne, enten med et skråt snit, eller de overlapper hinanden som vist.
Når ringen anbringes i cylinderen, må dens ender ikke nå helt sammen, men der må Ved små motorer skal afstanden dog kun være en brøkdel af en millimeter. Ringenes tværsnit bestemmes under hensyn til at stive ringe med stor høj- de h giver bedst tæthed, medens brede, bløde ringe giver mindst slid.også her tages hensyn til temperaturstigningen under motorens gang.
Skønt ringene skal glide let i stemplets riller, må de alligevel passe meget nøje i dem. De vil ellers pumpe olie op oven på stemplet.
For at give stemplet den fornødne styrke uden at gøre det for tungt, anvendes ofte indvendig afstivning med ripper ell. lign.
Materialet, som stemplet fremstilles af, er ved næsten alle større motorer af støbe-jern, hvorimod der ved mange små, og i særdeleshed ved de fleste hurtiggående mo-torer, anvendes letmetalstempler, der består af mange forskellige legeringer, men hvis hovedbestanddele er aluminium eller magnesium.
Fordelen ved letmetalstempler er ikke alene deres mindre vægt og den deraf følgende mindre stødvirkning, men også deres større varmeledningsevne, der gør, at varmen, der tilføres stemplet, hurtigere overføres til cylinderen, det bliver derfor ikke så varmt, og faren for fortændinger bliver mindre, end hvor der anvendes stempler af støbejern. Der er dog den ulempe ved letmetal, at det udvider sig mere ved opvarm-ning end støbejern, og at stemplerne følgelig skal have mere slør. Støbejern glider desuden bedre på støbejern end letmetal på støbejern, hvorfor de sidste som regel vil slides hurtigst.
Stempelpinden.
Stempelpinden (undertiden kaldet Krydspinden) er af hensyn til vægten næsten altid hul.
Den fremstilles af det bedst mulige stål ofte tilsat krom eller nikkel. Overfladen gøres hård ved hærdning eller indsætning og glat ved påfølgende slibning. Undertiden har man, særlig ved større motorer, drejet enderne koniske, men nu gøres den næsten altid cylindrisk på hele længden. Da pinden vil frembringe slidfurer i cylindervæggen, hvis den forskyder sig aksialt, må dette forhindres.
Ved større motorer og iøvrigt også ved mange små gøres pinden fast i stempelnavet med en sikret stopskrue, Fig. 2 b. Plejlstangsøjet, der er forsynet med en hård bron-ceforing, glider da på pinden. Ved mindre motorer har man undertiden spændt øjet fast omkring pinden, Fig. 2 d, og denne glider så i bøsninger i stempelnavene, men det er dog det almindeligste i hvert fald ved små motorer og ved motorer med letme-talstempler, at pinden gøres “flydende”, hvilket vil sige, at den frit kan dreje sig både i plejlstangsøjet og i navene. For at hindre pindens længdeforskydning, kan der an-vendes låseringe som antydet Fig. 2 c, eller der kan indsættes “styresko” af bronce eller af hvidtmetal for hver af pindens ender, Fig. 2 a.
Plejlstangen.
Plejlstangen, der er udsat for stadig skiftende tryk- og trækpåvirkninger samt for bøjning, fremstilles af stål ofte tilsat lidt nikkel. Ved små hurtiggående motorer bliver plejlstangen næsten altid sænksmedet, og tværsnittet gøres I-formet, for at stangen kan få størst mulig stivhed i forhold til vægten. Fig.3.
Til større og langsommere motorer anvendes ofte plejlstænger af stålstøbegods, men undertiden, og da navnlig til store motorer, anvendes cylindrisk drejede plejlstænger med plan fod, hvortil krumtaplejet boltes, se Fig. 4.
Ved denne konstruktion lader kompressionsforholdet sig let ændre ved at indlægge flere eller færre mellemlæg mellem fod og leje.
