Motorsamlingen i efteråret 2017

43 IMG_0752

Restaureringen og indregistrering af IH lastbilen har virkelig vist sig at være et stort aktiv for samlingen.  Lastbilen har foretaget adskillige ture siden indregistreringen. På billedet ses afhentningen af Bukh motor i Urupskov. Motoren står nu på en midlertidig plads sammen med de andre Bukh motorer i Bukh Huset.

Et par traktorer Fordson N model 1939 er også bragt hjem. Billedet viser kun den ene, den anden er i sådan en stand, at den skal bruges til dele ved restaureringen.
Restaureringen er et samarbejde med Hans Jørgen, som også restaurerer veterantraktorer.

På en tur til Bornholm med lastbilen byttede Henrik sig til en Bukh 220 med en cylinder, en motor som absolut hører med i samlingen af Bukh Motorer. På billedet ses også Bukh motoren fra Urup Skov.

En drejebænk er købt og erstatter den store Magdeburg drejebænk. Drejebænken er efter grundig rengøring malet og bugseret på plads i værkstedet. Carsten, elektrikeren som altid er klar, når der skal laves el arbejde, har forbundet de mange kabler til drejebænken og styringen.

Drejebænken har allerede været i brug og bevist, at den kan klare opgaverne. På billedet drejes foringer til en canadisk traktor. Rumely med en vandret liggende 2 cylinderet motor. En traktor fra Hans Jørgens samling. De oprindelige stempler er afdrejet og nye krydspinde er fremstillet.

Motorblokken er udboret således de nye foringer og pasninger i blokken kan hindre at kølevand blandes med motorolien.

Her ses den ene af de nye foringer. Måske får vi denne veterantraktor at se og høre ved træffet den 28. april? Med velfungerende motor.