MWM RS-348 u-bådsmotor

Type XXIII havde, som den første u-bådsmodel i verden, et fuldsvejset enkeltskrogsdesign. Den havde et fuldt strømlinet ydre skrog og bortset fra den relativt lille bro og en forhøjning lige efter broen, hvor diesel-lyddæmperen var placeret, var der intet forstyrrende på øverste dæk.

I tråd med Walters design var der ingen forreste hydroplaner – de blev dog tilføjet senere. Type XXIII blev drevet af en enkelt trebladet propel og styret af et enkelt ror, og ubådens hale var udformet som en knivsæg.

Set i tværsnit havde forreste del af trykskroget form som et ottetal. Som i type XXI blev den nedre sektion anvendt til at huse det store 62-cellebatteri. Agter var trykskroget cylindrisk i form og rummede brændstof- og ballasttanke.

For at båden skulle kunne transporteres med jernbane, var skrogets dimensioner tilpasset i størrelsen, så de passede til en standardjernbanevogn. Under transport blev skroget opdelt i fire sektioner og broen blev fjernet før det blev lastet på en jernbanevogn.

På grund af den begrænsede plads måtte den forreste bovsektion holdes så kort som muligt, med den konsekvens, at der kun var plads til to torpedorør. Desuden betød den begrænsede plads i boven, at der ikke var plads til ekstra torpedoer. For at torpedoerne kunne lastes, havde båden en ballast ved agterenden, således at boven blev løftet over vandet. En pram kunne derefter lade torpedoerne eksternt. Der kunne ikke genlades til søs.

Som hovedmaskine brugte Type XXIII en MWM RS-348 dieselmotor, samme model som fungerede som dieselgenerator ombord på Type IXD. Som elektrisk motor benyttede man en AEG GU 4463/8, det var en forenklet version af den elektriske motor, som blev benyttet på type VII.

Som i type XXI elektrobåd var der en krybemotor, som enten kunne bruges til super lydløs drift eller som generator til at oplade batterierne under snorkling. Det var meningen at alle type XXIII skulle beklædes med Alberich, men i praksis modtog kun fire både behandlingen.

Med hensyn til håndtering, viste Type XXIII sig at være en fremragende båd, som var meget manøvredygtig både på overfladen og under vand. Den lyndykkede på bare 9 sekunder, hvilket betød at besætningen måtte reagere hurtigt for ikke at overskride den maksimale dybde på 180 meter. Undervandshastighed var 12,5 knob, mens overfladehastighed var lidt over 9 knob. Med snorkel kunne båden komme op på maksimum 10,5 knob.