Nedtagning og afhentning af Bukh motor hos Urup Skov og Savværk

Nedtagning og afhentning af Bukh motor hos Urup Skov og Savværk. 

15-IMG_0720

Donation til motorsamlingen. Ejeren af Urup Skov og Savværk, Helmer Andersen, har doneret sin Bukh Motor til motorsamlingen.
Helmer købte motoren i 1970. Den skulle drive saven på savværket. Motoren har været i aktiv tjeneste indtil i år. 47 år på savværket.

Motoren er fremstillet i 1942 og har en fortid på Rønbjerg ismejeri fra 1942 til 1970.

07 DSC_0412

Nedtagning og afhentning af motor var aftalt til søndag den 29. oktober 2017.

17 DSC_0422

Troels, Johnny, Jens og fotografen er ankommet. Dagen starter med kaffe og rundstykker.

Henrik er på vej med IH lastbilen. Lastbilen med kran er vores vigtigste værktøj i dag. Motorhuset blev bygget omkring motoren.Motoren skal i dag hejses op gennem taget.

06 DSC_0411

Den originale værktøjstavle følger med motoren. Se det velkendte Bukh skilt i øverste højre hjørne.

04 IMG_0701

Jens gik straks i gang med at fjerne startluft kompressor. Vi skulle bruge så meget plads som overhovedet mulig til at håndtere motoren i det lille maskinhus.

18 DSC_0423

Remskiven monteret på motorens krumtapaksel driver med kileremme en aksel til den store rundsav. Imellem aksel og sav er der monteret en kobling, således at operatøren af sav kan starte og stoppe savklingen.

03 IMG_0700

Remskiven skal afmonteres. Bolt og feder, som har holdt remskiven fast, skal fjernes før remskiven kan trækkes af.
Et modhold svejses på federen og ved hjælp af en kile drives federen ud.

05 IMG_0702 1

Med en stor skiftenøgle og aftrækker i passende størrelse trækkes remskiven af.

11 IMG_0715

Afmontering af kølevandsrør, brændstoftilførsel, udstødningsrør og oliekøler går planmæssigt.

09 IMG_0707

Henrik har fjernet overparten på støttelejet. Umiddelbart er lejet i god stand.
Svinghjulet skal nu løsnes og presses op mod væggens modsatte side.
Planen er nu at skære motorens fundaments bolte over. Motoren løftes og trækkes tilbage, således at svinghjulet kommer fri af akseltappen.

12-IMG_0717

Helmer henter sin truck og hjælper med at fjerne tagplader.

14 IMG_0719

Tagpladerne er fjernet. Et enkelt spær må også fjernes. Så er hullet stor nok til at motoren kan hejse ud gennem taget.

30 IMG_0737

Troels og Johnny gør klar til at presse svinghjulet af akslen.

21 IMG_0727

Henrik kører lastbilen i stilling og forbereder første løft.
Det første løft er motorens eksterne oliesump. Motoren er med tørsump, derfor denne ekstra oliebeholder. Beholderen står så dybt at olien kan løbe fra motoren ned i beholderen.

25 IMG_0731

Start luftflasken er næste løft. Den må også gennem hullet i taget. Det er en tung flaske, men med det rigtige grej er det ingen sag.

29 IMG_0736

Troels og Johnny har presset svinghjulet så langt frem som muligt på akslen. Motoren løftes nu fri af fundamentet og trækkes tilbage.
Svinghjulet presses frem. Motoren løftes og trækkes tilbage. Udsparringen i gulvet er kun ca. 100mm bredere en svinghjulet. Derfor gentages dette indtil svinghjulet er fri af akseltappen.

31 IMG_0738

Akslen er nu fri af svinghjulet. Nu skal der rigges om, således af løftet af motoren kan foregå på sikker vis.

1 image002 001

Alle venter spændt på at motoren kommer til syne gennem hullet i taget.

1 1 image002 003

Så er motoren næsten klar til at laste på bilen. Olierøret i bunden af tørsumpen skal lige fjernes, så opklodsningen på lastbilen kan gøres sikker og solid.

36 IMG_0745

Motoren er nu placeret på lastbilen og skal surres fast.

39 IMG_0748

Der gøres klar til det sidste hejs gennem hullet. Det tunge svinghjul vejer vel et par tons.

44 IMG_0753

Så er svinghjulet også på lastbilen. Det skal selvfølgelige lige ned at ligge på laddet.

47 IMG_0756

Sådan ser maskinhuset ud nu. Oprydning, tagplader og spær på igen. Også til det job kommer Helmer med trucken og hjælper.

48 IMG_0757

Vi er nu klar til hjemturen. Tak for hjælpen og tusind tak til Helmer for motoren.
Tak for hjælpen til Troels og Johnny, som er kommet henholdsvis fra Nordjylland og Fyn. Tak til Jens som serverede smørrebrød til middag.
En god og spændende dag.
Motoren skal selvfølgelig udstilles i Bukh Huset. Lidt rengøring, afvaskning, lidt sandblæsning og maling først.
Udgravning til fundament, svinghjul og oliebeholder skal også udføres.