Ny donation
Svendborg Motorværksted har doneret Dansk Motorsamling en skøn glødehovedmotor.
Det drejer sig om en Fåborg Glødehovedmotor årg. 1950, 5-6 HK. ved 600 Omdr.
Motornummer 463.
Alt i alt ser maskinen fin ud, naturligvis med passende patina efter et hårdt liv i en åben jolle. Fåborg’en er komplet og der er rimelig kompression, så mon ikke “Dieseldoktoren” forbarmer sig over sagerne, og giver den en skalle.
Vi takker for donationen, og ser frem til at få liv i maskinen igen.