Bukh B-135

Vi har netop startet et nyt projekt. Samlingen har 3 Bukh B-135. Men ingen af de 3 motorer er istandsat.

Billederne af den ene motor viser tydeligt, at der er mange timers arbejde med at renovere den.
Vi forventer at delene fra de 3 motorer er nok til at få 2 af motorer istandsat og køreklar.

Dele til de 2 Bukh B -135 er tilbage på værkstedet. Målet er at samle de to motorer, således at de kan males sammen med Bukh 5288.

3 Bukh B-135 bliver til 2 motorer.

Begge motorer er samlet. Maleren har givet motorerne en omgang Bukh rød maling. De står i garagen og malingen hærder.

Medens malingen hærder pudses div. messing emner og kobberrør.

Motorerne er tilbage på værkstedet og messing fittings og div. rør monteres.
Svinghjulene monteres.

Der er fremstillet nye startsving. Motorerne gøres klar til første opstart.
Fra pålidelig kilde berettes at opstart og prøvekørsel forløb planmæssigt.
Kom og se og høre den ene af motorerne til træffet.

Den driver nogle af Samlingens landbrugsmaskiner f.eks. tærskeværk, renseværk og kværn. Maskinerne drives af fladremme og forlagsaksel.
En af maskinerne drives af fladrem med et såkaldt halvkryds.