Flakfortets B&W motorer fra 1914


Flakfortets B&W motorer fra 1914, af Jørgen Kjær. (uddrag af artikel bragt i DVTK’s “Pioneren” april 2005. Redigeret af webmaster)

Det er ikke bare i dagens Danmark at skiftende regeringer indgår forsvarsforlig med langtrækkende beslutninger for dansk forsvar – og statskassen.
I starten af forrige århundrede var trusselsvurderingen at et angreb på vores hovedstad København ville komme fra søsiden. Man var også blevet klog af englændernes bombardement hundrede år tidligere og havde opført Middelgrundsfortet. Men bedre våben og skibe, også hos fjenden, gjorde at man ville anlægge et bedre forsvar af byen og længere ude. Derfor satte forsvarslovene i 1909 penge af til forstærkning af Københavns søbefæstning. Det gik dog som i dagens Danmark – den anslåede pris for at bygge et nyt fæstningsanlæg blev sat til 18,6 millioner kroner, men beløbet blev barberet ned til i alt 11 millioner.
Man havde med forsvarsloven besluttet at bygge ikke mindre end verdens største kunstige ø nærmest midt i Øresund, 10 km fra København. Inden for en 800 meter lang bølgebryder af granitsten startede man i 1910 bygningen af en ø på flere hektar ved hjælp af betonsænkekasser. Planen var at fortet skulle stå færdig i 1914 og bemandes med 550 personer. Det blev et moderne befæstningsanlæg med over en kilometer gange under jorden, hovedsagelig opført i beton efter de nyeste forskrifter.
Der skulle gå mange år før fortet kom i kamp, nemlig den 9. april 1940 hvor fortet åbnede ild mod 6 tyske luftfartøjer. Tyskerne overtog i øvrigt først fortet den 16. april samme år.
Et i 1909 moderne fort som Flakfortet skulle naturligvis forsynes med elektricitet, som man fik leveret gennem et kabel fra hovedstaden. Men denne forsyning kunne i en krisesituation komme i fare, hvorfor man måtte sikre en nødforsyning, og til det brug installerede man fire store tocylindrede B&W dieselmotorer med fritstående cylindre og tilhørende generatorer.
I årenes løb blev disse dog for gamle, måske udslidte og for små, og der blev senere taget nogle store 6-cylindrede Deutz-motorer i brug.
Enten har man haft god plads, eller man har vurderet at de gamle B&W motorer var installeret så solidt og grundigt, at det ville kræve for stort et arbejde at demontere disse. Motorerne og de andre installationer var derfor intakte, da forsvaret i 1965 overdrog fortet til Flyvevåbnet, der blandt andet brugte dem som raketbase for HAWK-missiler. Indtil 1971 står fortet under Søværnets bevogtning, men herefter bliver fortet forladt og står ubevogtet hen.

De gamle motorer reddes

Henrik og Kim var blevet bekendt med hvilke klenodier der fandtes på Flakfortet og de forsøgte derfor over længere tid, dog forgæves, at få etableret en kontakt til ejeren, en svensker der i 2001 havde købt Fortet, som han ville bruge til kurser, konferencer, lystbådehavn med mere, naturligvis med respekt for den historiske side af den fredede ø.

Som en sidste udvej henvender Henrik sig til Bjarne Sørensen, Hillerød, og via en af hans kontakter i Sverige lykkes det hurtigt at få etableret forbindelse og så kommer der skred i sagerne.
Man aflægger besøg på fortet og det aftales efterfølgende at Dansk Motor- og Maskinsamling må overtage og fjerne tre af de fire gamle B&W motorer mod at restaurere den sidste, så den kan startes op på sin oprindelige plads i Flakfortet. De nyere Deutz-motorer må de også tage med.

Dansk Motor- og Maskinsamling kunne naturligvis ikke sige nej til et så godt tilbud. -Men det så nærmest håbløst ud –Når et sådan øde sted står tomt, dukker der hurtigt en ”flok ravne” op, –Ikke kun stenfiskere havde taget deres part af bølgebryderne. Der havde også været skrothandlere inde i de inderste gange og fjernet næsten alt metal af værdi. Alt kobber var fjernet, selv viklingerne i generatorerne var fjernet.

Aftalen med svenskeren indeholdt også betingelser. Det hele skulle være fjernet inden den første april, og den renoverede motor skulle stå klar senest to år senere. Og det er vel overflødigt at tilføje, at der ikke måtte ødelægges noget!

At fjerne mange tons fastspændt og betonindstøbt gammelt jern på en øde ø midt i Øresund er ikke noget man bare gør med en svensknøgle og en autotrailer.

Der skulle større metoder i brug og John og Henrik får brug for deres mange kontakter.

De får lavet en aftale med ”Dansk Bjergning og Bugsering”, der velvilligt stiller slæbebåden ”Katrine” med frivilligt mandskab til rådighed en weekend. –Vi får også samlet mange af vennerne, og den sidste weekend i marts er vi klar til at lægge fra kaj i Grenå – Vi havde kun weekenden til at fjerne det hele, så alt skulle være planlagt, vi kunne jo ikke lige køre hjem efter manglende værktøj. Vi tager en truck med til at køre de tunge dele ud af de lange smalle gange, samt alt tænkeligt værktøj lige fra skærebrænder til skruenøgler og betonhammer. Et læs køreplader var også nødvendigt for ikke at beskadige fortet og synke i sandet ved kajen.


-Vel ankommet fredag morgen går vi i gang, der er ikke tid til megen snak og pjat. Der er brug for teamwork. Maskinrummet havde hele tiden været tørt og godt, så tingene var ikke særlig rustne og var forholdsvis nemme at skille ad, men installeringen af motorerne i beton var gjort grundigt. Der var også en anden god grund til at motorerne ikke var taget ud, da de nye blev installeret. De var meget tunge, bare et af svinghjulene vejer omkring 1.500 kg – motordelene blev kørt, eller nærmere balanceret ud gennem de buede gange på den medbragte truck. Når vi andre gik til ro om aftenen fortsatte Henrik og Helge Simonsen med skærebrænderen for at fjerne det jern, der skulle skrottes. Der var ingen udsugning eller udluftning, så det var næsten umuligt at opholde sig i maskinrummet, når skærebrænder og betonhammer var i brug.

Kim Sperlit havde lavet en aftale med en københavnsk skrothandler hvor de kunne lægge til og aflevere overflødigt skrot, de ikke ville sejle hjem til Grenå.



Færdigt arbejde

Søndag aften var arbejdet gjort, men på grund af hårdt vejr kunne slæbebåden først returnere til Grenå mandag morgen. –Men mandag aften var ”Katrine” losset som aftalt. Projektet blev hjulpet godt på vej af både København og Grenå havn, der velvilligt stillede deres faciliteter til rådighed.

Afhentningen af de gamle motorer er nok noget af det mest besværlige og komplicerede Henrik og John har været med til i løbet af deres samarbejde omkring motorsamlingen på Djursland. –Men det var besværet værd. Selvom det nok er det værste, jeg har været med til, er det også det mest spændende og krævende, fortæller John. -Det er nogle spændende gamle motorer der fortjener at blive bevaret!

-Men et var at hente motorerne, nu forestår en større restaurering, slutter John denne fortælling, som han gerne vil benytte til at bringe en stor og uforbeholden tak til de mange flinke mennesker, lige fra besætningen på slæbebåden til Henriks fætter Kurt Høyer, Jens Sørensen og Helge Simonsen der hjalp med at hente motorerne. –Uden disse havde det ikke kunnet lade sig gøre!

Motorerne, der er 2 cylindrede og af type DM 220 refererende til ydelsen i HK pr. cyl. Er med åbne krumtaphuse og har byggenumrene 510-511-512-513. Alle 4 står på de oprindelige fundamenter og har i årene 1914 og op til forsvarets rømning virket som nødgeneratorer, der kunne opstartes hvis strømforsyningen fra land blev afbrudt.

Set i lyset af deres alder, og at de står på deres oprindelige fundamenter, må disse motorer siges at være særdeles bevaringsværdige.

Og her har vi så den første !
Denne motor kunne ses i drift til vort træf d. 29. april 2006.

[youtube clip_id=”scFaHRW_VI8″ width=”640″ height=”360″]

 B&W motor – type DM 220 –  årgang 1914.

Motoren er nu på plads på Flakfortet.


4 Comments

  1. Bo Svendsen 29/12/2013 @ 17:36

    Hvor er det dog tragisk at der ikke allerede ved rømningen af Fortet blev taget hånd om at bevare disse og flere andre installationer af høj historisk interesse, det havde været bedre – og meget lettere – at bevare frem for at sætte i stand og genskabe. Det er rigtigt dejligt at der er mennesker der af interesse og uden at lade sig stoppe af forhindringer og besvær kan og vil påtage sig denne og lignende opgaver, jeg siger hermed MANGE TAK for indsatsen fra alle os, der nu kan nyde disse skønne genstande i fremtiden, besøg på Motorsamlingen kan varmt anbefales til alle teknik-tosser, især på aktivitetsdagene 😉

  2. Steen Lykken 29/09/2013 @ 06:55

    Jeg gjorde tjeneste i maskinen på MFT i tiden 1971 til 1982 hvorefter jeg gik på Københavns Maskimesterskole og fik den udvidede maskinmestereksamen på forsvarets regning. I mine år på MFT var vi flere gange på FFT da det lå ubenyttet hen. Første gang skulle vi hente reservedele fra den 6-cylindrede Deutz som stod derude. Dengang var alt uberørt, maskinerne pæne og nydelige og ingen spor af hærværk. Nogle år senere var vi derover igen, og der var alt smadret. Alt hvad der var af ædelmetaller var væk. På de samle B&W-motorer var de fine smøreapparater ødelagt, kobberrør, messingdele, bly, kabler m.m var slået, klippet eller banket af. Samtlige håndvaske og toiletter var smadret med mukkerter vandhaner og kobberrør stjålet. Har senere været ovre på FFT til, rundvisning og spisning, og der stod en af de fine gamle maskiner i komplet renoveret stand. Det slog mig dog at den stod helt alene i hjørnet af et kæmpestort rum med mine fliser. Sådan ser et maskinrum jo ikke ud! Det hjørne burde være udrustet med en gammel filebænk, noget gammelt værkstøj, nogle gamle lamper i loftet i stedet for de nye fine lysstofrør. Den fine gamle maskine stod jo og lignede en stor undskyldning. Hvis den kunne tænke, havde den nok følt sig som en lort i en lagkage! Den KUNNE køre, men blev aldrig startet. Startluftbeholder og kompressor var der ikke. Når publikum kommer ud og ser sådan en fin gammel maskine, så vil de da helt afgjort se og høre den køre. Da MFT startede rundvisninger af gæster, var et af stederne de så maskincentralen. De første par år startede jeg en af maskinerne, fortalte og deres herkomst, ydelse og formål, og kørte med den i 5-10 minutter. Folk var ellevilde og der faldt klapsalver af. Det var et scoop. Jeg talte med ejeren af Flakfortet, Sture Svensson om det, men han havde ingen planer om noget lignende. Folk kunne se den, og det var det. Ærgerligt!

  3. Jan Bernhardt 28/09/2013 @ 22:03

    Hej…
    Strømforsyningen til Flakfortet fra land, gik via Middelgrundsfortet.
    Jeg har et skilt fra en af BW dieslerne: Dansk Diesel Service
    Stahl-Petersen i Odense.

  4. john høier 09/04/2013 @ 22:14

    et godt program

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.