Weidemann’s B&W Holeby motorer fra 1934

Motoreren fra B&W Holeby har stået på L.P.Weidemann’s bindegarnsfabrik i Peløkke ved Rudkøbing på Langeland.

Jens ringede og spurgte, om jeg ville med til Rudkøbing; der skulle “hentes” et par motorer på Bindegarnsfabrikken. Naturligvis ville jeg med – det lød spændende, “man” regnede med det ville tage et par dage, så vadsækken blev pakket med det nødvendigste. For en sikkerheds skyld tog jeg traileren på slæb med lidt forskelligt værktøj.
Fredag morgen blev der fløjtet afgang, så det rigtige arbejde måtte vente til mandag – jeg glædede mig helt vildt, til at se hvad der skulle ske.
Det smukke Langeland dukkede op, og jeg fandt hurtigt Bindegarnsfabrikken – der var stadig skilte, der viste vej til den for længst lukkede fabrik.
En underlig førkrigsstemning hvilede over de tomme fabriksbygninger – næsten alt inventar var solgt til Østeuropa. Inde midt i labyrinten af haller, var der nogen der larmede – John selvfølgelig og Henrik.
Nu åbenbarede de to Holeby diesel motorer sig for første gang….. TAK FOR KAFFE… anslået vægt ca. 12 og 15 Ton. Solidt forankret i beton tårnede de to sorte mastodonter sig op. Hvordan i alverden skulle de komme ud i dagslyset – jeg kunne ikke få øje på andet værktøj end nogle kaffemøller og et par små hydrauliske donkrafte. En rigtig kranbil kunne ikke komme på tale, idet herlighederne stod i hvert deres lokale midt inde i den nedlagte fabrik – jeg var klar til at drage hjemover med uforrettet sag, men Henrik fik mig på andre tanker; Jeg havde jo nogle kolleger hos Ramirent Materieludlejning i Svendborg – de måtte kunne hjælpe med “de par småting” vi manglede. John og Henrik virkede fortrøstningsfulde, så jeg måtte til Svendborg efter lidt grej.
Da jeg kom tilbage var hele flyttemandskabet ankommet – en sjov sammenblanding af bondeknolde; der var nu repræsentanter fra MTKJ + DVTK + Fyns Traktorklub og sidst men ikke mindst Dansk Nimbusklub. Hvordan i alverden skulle denne brogede flok nogensinde komme til at samarbejde??? (Jeg er selv Nordjyde…så det.)
Der blev sat kaffe over, alt imens “Dieseldoktoren” fremlagde slagplanen; vi blev inddelt i to hold, et til hver motor. Det var som om alle vidste hvad de skulle tage fat på; stille og roligt blev demontagen påbegyndt, langsomt forsvandt kølerør, dieselrør, diverse tanke, inspektionsplatforme, og alt andet forbundet til motorerne. John slæbte gammelt jern ud fra de to lokaler, en kæmpe dynge tog form – alt skulle gerne hjem til Djursland i hel tilstand.
Sidst på dagen kunne vi begynde at hamre beton – de gamle fundamenter var solide; cement havde ikke været en mangelvare da motorerne skulle opstilles i 1934.

Helt kort om de to motorer; begge er Holeby Diesel, den ene fire cylindre, den anden tre cylindre ca. to til trehundrede HK. To store generatorer plus remtræk til forarbejdningsmaskineriet i hele virksomheden har de trukket – der er solgt strøm til det lokale elværk. Opvarmningen af fabrikshallerne har de to kæmper også stået for. I øvrigt havde ingen hørt de to motorer køre de sidste 30 år – naturligvis sad de fast.
Den første dag var gået, og de to maskiner stod stadig hårdt i deres fundamenter – ikke en millimeter havde de rokket sig. Klokken var blevet 20 og det var tid til skafning.
Aftensmaden var klar i Pejrup og derefter på hovedet i kanen – alle mand var godt brugte…
Lørdag morgen stod den på betonhamring til den store guldmedalje – vi nåede hen over middag før vi kunne påbegynde friløftningen…. 12 Ton jern kommer ikke lige dansende, så alle væbnede sig med tålmodighed til den langsommelige proces – vi skulle nødigt komme i klemme eller smadre noget. Alverdens snedige opklodsninger blev opfundet, hydraulikpumper arbejdede på højtryk akkurat som de kreative hjerner. På den firecylindrede Holeby er svinghjulet af enorme dimensioner, så det måtte afmonteres hvis maskineriet ikke skulle løftes for meget – svinghjulet vejer vel 2500 Kg…. En talje i loftsbjælken skulle sikre stabiliteten alt imens resten af motoren incl. krumtap “rullede” fremefter. Ved hjælp af hydraulik, eder og forbandelser, plus nogle olieindsmurte klodser, kunne svinghjulet nu langsomt krænges af krumtappen.
Nu hang svinghjulet i taljen, klar til ophejsning fra svinghjulsgraven – det skulle” trilles” ud… Så kom vi til dagens aha-oplevelse, idet loftsbjælken gav op med et mindre brag. Nu var gode dyr rådne; svinghjulet stod solidt i sin grav – der skulle ganske enkelt et næsten lodret træk til at bringe det flot igen…. Altså en talje op i den blå luft.
Lørdagen var nu brugt så godt og vel, alle var udkørte og sultne – tiden var kommet til at stoppe arbejdet, og komme i gang med fintænkningen. John skulle lige være færdig med afpumpningen af sumpolien i den trecylindrede – 400 Liter såmænd.
Noget deprimerede og udasede nåede vi hjem til NimbusPaul – aftensmaden blev indtaget under dystre miner – der var altså laaang vej hjem nede på Bindegarnsfabrikken.
Paul fandt hurtigt ud af vi trængte til noget opmuntring, så turen gik til værkstedet.. heldigvis var der godt øl til alle. Mest opmærksomhed samlede sig om en herlig motorcykel, nemlig en firecylindret Indian – Jens mente nu den lød som en Grålle – så var der ikke flere øl til ham ! Det gamle Kakkelovnsrør blev også trådt i gang – alt i alt steg humøret langsomt i takt med omdrejningerne og omgangene – det forlød også; at Henrik og Finn havde en løsning til den famøse talje i det blå..
På tredjedagen var det noget hårdt at komme i gang, men benzinosen i værkstedet fik skylden.. Nu skulle der virkelig knokles; så jeg trak mig lidt tilbage og nød synet af dette besynderlige team – lynhurtigt blev der slået et par huller i væggene, og ud af det blå fremtrylledes en kraftig I bjælke. En enkelt soldat som understøtning, og så var taljen igen på plads. Det store svinghjul måtte nu bøje sig for overmagten og kunne roligt lempes ud i gangen. Rygterne løber hurtigt på en mindre ø som Langeland; så efterhånden kom der flere af de lokale forbi – vi var blevet noget af en attraktion. Vi fik megen ros for vor hittepåsomhed og iver – faktisk kunne enkelte også fortælle anekdoter om de store motorer. Fabrikken havde været udstyret med komplet smedeværksted – fire smede havde været i sving for at holde dampen oppe – det gamle originale værktøj vidnede om flittig brug, ikke mindst diverse smørekander og sprøjter – vi søger stadig baggrundsviden til afdækning af hele historien; herom senere.

Den trecylindrede motor havde i mellemtiden bevæget sig hen i døråbningen, så det begyndte at ligne noget. De sidste kraftreserver blev sat ind, alle trængte nu til at komme hjem, men der var nu lagt op til; at begge motorer skulle ud i det fri søndag, og sådan blev det! Der blev aset og maset med rulleskøjter, vupperstænger, og alskens andre opfindelser. De to Kraftkarle stod nu klar til kran og blokvogn. Henrik og Fynboen måtte rydde op mandag, så alt blev efterladt pænt og ryddeligt.
Klokken 23 var jeg hjemme på Djursland igen, træt og meget beskidt – der havde ikke været tid til varme bade de sidste tre dage. Sagt mellem venner har jeg aldrig været på overlevelsestur som disse tre dage – jeg glædede mig faktisk til at komme på arbejde mandag morgen kl. 600….
Efter en lang tur på blokvogne står de to Holebymotorer nu hjemme hos Dansk Motor & Maskinsamling – efter sigende kommer de under kærlig behandling de næste måneder – Den største af disse herlige maskiner vil køre 28/4 til Motortræffet (påstår Dieseldoktoren..). Jeg glæder mig til at høre og se denne danske kæmpe udsende røgringe over Djursland – et stykke dansk kulturarv er bevaret for eftertiden, og jeg er stolt over at have været en del af teamet.

Stor Tak til alle der gav en hånd med.