Nyt projekt på værkstedet. Samtidig med de 2 Bukh B 135, arbejdes der ihærdigt med at samle en Deutz traktormotor type F2 315.
Der er fremstillet 2 nye cylinder foringer.
Krumtap, foringer og stempler er monteret.
Topstykket var revnet, så det var nødvendigt at reparere det. På billedet tydeligt hvor reparationen er udført.
At svejse i støbejern er tidskrævende at udføre. Emnet, der skal svejses, skal være rent. Alle skarpe kanter skal afrundes. Man kan enten fræse eller file de skarpe kanter. Skære eller skrubskiver må ikke anvendes, smergel kan sætte sig i overfladen på emnet. Spændinger, der op står under svejsning, udhamres løbende.
Først blev topstykket opvarmet til ca. 200° i en ovn over flere timer. Efter svejsning og udhamring af spændinger, blev topstykket langsomt afkølet. Afkølingen skal være kontrolleret, evt. i ovn, hvor temperaturen sænkes langsomt.
Efter svejsningen blev topstykket planet. Ventil sæder tilpasset nye ventiler og vippetøj monteret.
Motoren er nu samlet og prøvekørt. Den røde beholder, som ses på billederne er en midlertidig brændstoftank, da motoren kan ses og høres på træffet den 30. april.