Af den fine donation fra “Havmøllen” ved Jernhatten, har Jens Sørensen valgt at gå i “krig” med Deutz’en, der har været anvendt som trækdyr for brødrenes strømforsyning. Motoren har altså trukket en dynamo.
DEUTZ MAH 916 serienummer 809504 er bygget i 1941 hos Deutz Humbolt i Tyskland, og det drejer sig om en firetakts dieselmotor med 16 HK. Fordampningskølet. Boring 120 mm.
Denne type Deutz blev lavet i ganske store serier, og den er da også velkonstrueret med kuglelejer og koldstartsanordning. En ualmindelig trofast trækkraft, som vi ganske vist har et eksemplar af i forvejen, men denne maskine vil vi montere på en vogn, så den kan bruges hvor det ønskes. Vi mangler iøvrigt nogle gode transporthjul til vognen – ligger en af vore læsere inde med noget brugbart hører vi gerne derom.
Som det fremgår af billederne har motoren haft et hårdt og slidsomt liv, men fremtræder heldigvis ganske komplet.
Til en start er Deutz’en blevet adskilt til atomer, så samtlige komponenter kan tages i øjesyn af “Dieseldoktoren”, og alle kalamiteter erkendes.
Den udvendige rust fjernes af Jens med en nålehammer – et beskidt og larmende arbejde, men der opstår en god bund for senere maling.
I højre side af vandkammeret er der en kedelig revne, som afslører, at kølevæske var en mangelvarer – i alle tilfælde er revnen fremkommet som følge af en frostsprængning. Nu bliver revnen renset og forskriftsmæssigt svejset med pindesvejseren.
Det er altafgørende, at svejsningen ikke resulterer i spændinger, så det tager tid, om optimalt resultat er hvad man er ude efter. Elektroden til pindesvejseren skal også være designet til svejsning i støbegods. Smeden har prøvet lignende udfordringer før, så det er “bare en opgave som så mange andre”.
Frostskaden er udbedret med en delikat svejsning, og kølekammeret er nu igen vandtæt – husk nu kølevæske!
Delene er nu klar til den endelige montage.
Cylinder og stempel så rimelige ud, så vi kunne nøjes med en let honing, nye stempelringe og en afrensning af slagger på stemplet. Man kan “få” nye løse foringer med stempler til denne motor.
Den gamle Deutz var godt brugt, så begge lejer på krumtappen måtte fornyes, -Krympes på, og monteres i blokken på ny – det kommer til at lyde godt!
Krumtap og lejer m.m. er nu på plads.
Krumtap og lejer m.m. er nu på plads.
Ventilsæder og ventiler er blevet slebet sammen – den fornødne kompression vil nu være til stede, efter monteringen af en nytildannet toppakning i Klinger 100.
Deutz’en er blevet afdækket og grundmalet, og står nu til hærdning før afsluttende lakering.
Deutz’en er blevet afdækket og grundmalet, og står nu til hærdning før afsluttende lakering.
Nu forestår monteringen af de udvendige fittings og svinghjul.
Det pynter med nymalet brændstoffilter og dieselpumpe.
Det pynter med nymalet brændstoffilter og dieselpumpe.
MAH’en har nu fået monteret svinghjul og det sidste glimmer, og ja, den spinner som en kat.
En startcigaret og to ryk i håndsvinget var nok.
Timothy Claridge
17/02/2020 @ 07:46
PLEASE CAN YOU SUPPLY ME WITH THE DIMENSIONS FOR THE HOLDING DOWN BOLTS OF THE DEUTZ MAH916.
Thanking you in advance
Timothy Claridge
kell pede
25/10/2013 @ 19:26
hjul kan i få af mig de koster gratis i Grindsted.