M/S Ørnen, Bundgarnskutter, Hjarbæk Fjord

Ørnens motor, en Hundested Motor type E, er i løbet af 2017 renoveret på Motorsamlingens værksted. På billedet ses motoren ved ankomsten til samlingen.

Det er jo en total adskillelse af motoren. Cylinder, plejlstang og stempel er afmonteret. Cylinderen skal udbores. Nyt aluminiums stempel i overstørrelse skal fremstilles og tilpasses cylinderen når den er udboret.

Svinghjulet sad rigtigt fast. Varme fra den store brænder, med et firkantrør og en kile i pres mellem svinghjul og stativ lykkedes det at løsne svinghjulet. Aluminiumsemnet, som ses i baggrunden, er det nye stempel. Emnet er skrubdrejet og udsparinger fræset.

Så er krumtappen med hovedlejer fri. Lejerne skal udskiftes med nye. Krumtappen gøres ren og kontrolleres. Bunden af motor stativet og øvrige støbejerns dele skal sandblæses og grundmales.

Det nye stempel ses her på bore-fræseværket. Rundingerne på stemplets top tilpasses.

Cylinderen på bore-fræseværket. Cylinderen udbores så overfladen og rundhed er inden for tolerancerne.

Stemplet er nu sletdrejet og på mål. Rillerne til stempelringene er stukket.

Drejearbejdet er udført. Stempel og cylinder passer sammen. Cylinderen er honet og klar til montering.

De sandblæste dele er grundmalet. Indvendig malet med maling som forhindrer urenheder at løsne sig fra støbejernet og blande sig med smøreolien. Det er jo en 2takt motor og luft suges ind gennem et filter i krumtaphuset. Jo glattere overfladen er i krumtaphuset jo lettere kan skylleluften passere gennem krumtaphuset.

Montering af krumtaphus, krumtap og nye lejer forløb som planlagt.

Samling af motoren forsætter ude problemer. Svinghjul og cylinder er på plads. Som altid, når en Hundested Motor er på værkstedet, er Per Rømer parat med sin arbejdskraft og sin store viden om denne motor.

Da motoren altid har været kølet med saltvand, vil der komme tæring og dermed utætheder i kølekappen på udstødningen.
Denne udstødning kan ikke repareres. Der vil efter kort tid opstå nye utætheder. Nye støbte udstødninger kan ikke længere skaffes. Derfor besluttede Henrik at flammeskære nye emner af stål. Valse et par svøb og svejse dele sammen til en lydpotte.

Her ses lydpotten hæftet op og delvis svejst sammen.

Lydpotten til bearbejdning på bore- fræseværket. Bund og top flange skal fræses plane.

Huller til fastgørelse på cylinderen bores.

Her er det færdige resultat og der kan gives adskillige års garanti mod gennemtæring.

Kølevand, startluft og brændstof er rigget til og prøvekørsel er i gang. Dog uden den nye lydpotte.

Motoren er malet. Malingen skal nu hærde. Kobber, – messing, – og bronzedelene er blevet pudset, poleret og lakeret og kan nu monteres igen.

Vi nærmer os afslutningen på projektet her på værkstedet. Motoren har fået sidste gang maling og alt er monteret. På toppen af cylinderen ses et system af kobberrør og en termostat. Motoren skal nemlig fremover køles med ferskvand fra en tank ombord på kutteren.

Så kom dagen hvor Jens og Henrik skal præsentere den nyrenoverede motor for ejerne.

Ejerne er ankommet til Motorsamlingen. Nu tager de over og skal installere motoren i kutteren.

Der hører selvfølgelig også et spil til ombord på en bundgarnskutter.  Tidens tand havde sat sit præg på spillet.

Spillet blev skilt ad. Her er nogle af dele efter sandblæsningen.

Nye dele til spillet måtte fremstilles på værkstedet. Bl.a. bronzelejer og aksler.

Det færdige spil, ny malet, nye lejer og klar til at montere ombord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.