MWM RS-34 S

Så lykkes det: Vi har fået en herlig MWM RS-34 S u-bådsmotor til samlingen.
IMG_2997
Den 6-cylindrede diesel er fra 1943, og har ikke gjort tjeneste i en u-båd, men en u-bådsmotor er det nu.

IMG_3009
Motor nr. 1225,  750 omdrejninger.

IMG_3010
Originale omdrejningstæller.

IMG_3011
Motoren har fungeret som generator på et værksted i Tyskland.

IMG_3012
Den er i meget pæn stand.

IMG_2992
En tysk gæst på motorsamlingen har formidlet kontakten, og efter megen planlægning og med hjælp fra Grenå Motorfabrik fandt den vej til samlingen.

IMG_2994
Første opgave er at fremstille en sokkel, hvorefter motoren skal forkæles i værkstedet.

IMG_3003
Termometrene er også originale.

IMG_3004

IMG_3005


Motoren blev benyttet i den tyske u-bådstype XXIII og som hjælpemotor/generator i type IXD. Det kan der læses om i nedenstående afsnit, frit oversat fra uboataces.com

Type XXIII U-Boat

type_xxiii

Type XXIII kystbåd var et af de mest avancerede u-bådedesigns i anden verdenskrig, selvom dens succes blev overhalet af den meget større kusine Type XXI elektrobåd.

Fra 1941 var alle type II kystbåde taget ud af operationel service og overført til træningstjeneste, bortset fra seks tilbageværende eksemplarer der opererede i Sortehavet.

Da udviklingen af type XXI elektrobåd begyndte sidst i 1942, blev der fremsat forslag om også at udvikle en mindre variant af elektrobåden, som skulle indholde den samme avancerede teknologi, beregnet på at erstatte den rolle type II kystbådene havde.

Dönitz tilføjede imidlertid to yderligere krav, baseret på at båden skulle kunne operere i Middelhavet og Sortehavet, hvilket betød at den skulle kunne transporteres på jernbane og at den skulle benytte standard 21 tommer torpedorør.

Udviklingen af type XXIII fik meget høj prioritet, med vægt på at benytte eksisterende, gennemprøvede komponenter i videst muligt omfang. For at begrænse udviklingstiden, baserede Dr. Walter den nye båds design på den tidligere type XXII prototype.

Den 30. juni 1943 var hoveddesignet færdigt og konstruktionen begyndte på flere skibsværfter i Tyskland, Frankrig, Italien og det tyskbesatte USSR. Hovedkontruktøren var ‘Deutsche Werft in Hamburg’.

Ligesom det havde været tilfældet med elektrobåden, blev konstruktionen af denne avancerede undervandsbåd et logistisk mareridt, idet de allieredes konstante bombardementer, materialemangel og mandskabsmangel gav utallige forsinkelser.

U-2321, Den første type XXIII der rullede ud af produktionslinjen, blev søsat den 17. april 1944 og indsat den 12. juni 1944. Af de 280 bestilte modeller kom kun 61 i tjeneste, og af dem kom kun seks til at udføre krigspatrulje.

uboat_type_xxiii

Type XXIII havde, som den første u-bådsmodel i verden, et fuldsvejset enkeltskrogsdesign. Den havde et fuldt strømlinet ydre skrog og bortset fra den relativt lille bro og en forhøjning lige efter broen, hvor diesel-lyddæmperen var placeret, var der intet forstyrrende på øverste dæk.

I tråd med Walters design var der ingen forreste hydroplaner – de blev dog tilføjet senere. Type XXIII blev drevet af en enkelt trebladet propel og styret af et enkelt ror, og ubådens hale var udformet som en knivsæg.

Set i tværsnit havde forreste del af trykskroget form som et ottetal. Som i type XXI blev den nedre sektion anvendt til at huse det store 62-cellebatteri. Agter var trykskroget cylindrisk i form og rummede brændstof- og ballasttanke.

For at båden skulle kunne transporteres med jernbane, var skrogets dimensioner tilpasset i størrelsen, så de passede til en standardjernbanevogn. Under transport blev skroget opdelt i fire sektioner og broen blev fjernet før det blev lastet på en jernbanevogn.

På grund af den begrænsede plads måtte den forreste bovsektion holdes så kort som muligt, med den konsekvens, at der kun var plads til to torpedorør. Desuden betød den begrænsede plads i boven, at der ikke var plads til ekstra torpedoer. For at torpedoerne kunne lastes, havde båden en ballast ved agterenden, således at boven blev løftet over vandet. En pram kunne derefter lade torpedoerne eksternt. Der kunne ikke genlades til søs.

Som hovedmaskine brugte Type XXIII en MWM RS-348 dieselmotor, samme model som fungerede som dieselgenerator ombord på Type IXD. Som elektrisk motor benyttede man en AEG GU 4463/8, det var en forenklet version af den elektriske motor, som blev benyttet på type VII.

Som i type XXI elektrobåd var der en krybemotor, som enten kunne bruges til super lydløs drift eller som generator til at oplade batterierne under snorkling. Det var meningen at alle type XXIII skulle beklædes med Alberich, men i praksis modtog kun fire både behandlingen.

Med hensyn til håndtering, viste Type XXIII sig at være en fremragende båd, som var meget manøvredygtig både på overfladen og under vand. Den lyndykkede på bare 9 sekunder, hvilket betød at besætningen måtte reagere hurtigt for ikke at overskride den maksimale dybde på 180 meter. Undervandshastighed var 12,5 knob, mens overfladehastighed var lidt over 9 knob. Med snorkel kunne båden komme op på maksimum 10,5 knob.

Operationshistorie

Den første type XXIII blev søsat den 17. april 1944. Det var U-2321. Ved udgangen af krigen var i alt 61 Type XXIII indsat i tjeneste, den sidste blev søsat den 19. april 1945 (U-4712). Kun seks af bådene foretog, så vidt man har kendskab til, operative patruljer, hvilket resulterede i sænkning af fem allierede skibe uden tab til de angribende både.

type_xxiii_2
Med Type XXI og – XXIII havde Dönitz sat sine forhåbninger til, at disse to avancerede ubåde ville tage initiativet tilbage til Kriegsmarinen. Her ses en Type XXIII i sin base.

U-2336 (Klusmeier) sænkede Avondale Park kl. 23:00 den 7. maj 1945, og opnåede den tvivlsomme ære af den sidste fjendlige sænkning af et handelsskib under slaget om Atlanten. Syv Type XXIII blev sænket, før de nåede fuld operationel status.

  • U-2331 – 10. okt 1944, forsvandt under træning i Østersøen, årsag ukendt
  • U2342 – 26. dec 1944, ramte en mine i Østersøen
  • U-2344 – 18. feb 1945, sank efter kollision med U-2366 under træning i Østersøen
  • U-2359 – 12.maj 1945, sænket af Britisk fly i Kattegat
  • U-2338 – 4. maj 1945, sænket af Britisk fly i Østersøen
  • U-2367 – 5. maj 1945, sank efter kollision med en anden U-båd i ‘Green Belt’ området
  • U-2365 – 5. maj 1945, sænket af Britisk fly i Kattegat.

Tredive blev sænket af tyskerne selv i slutningen af ​​krigen, tyve overgav sig til de allierede, og kun tre overlevede krigen (U-2326, U-2353 og U-4706).

Tekniske Specifikationer

 Type XXIII
RoleLangtrækkende kystundervandsbåd
Displacement
Overflade 234 tons
Neddykket275 tons
Dimensioner
Længde
Bred
Dybte
113.8ft (34.7m)
9.8ft (3.0m)
25.3ft (7.7m)
Tophastighed
Overflade
Neddykket
Snorkel
Lydløs
9.7 knob
12.5 knob
10.75 knob
4.5 knob
Maximum rækkevide
Overflade ved 8kt2600nm
Neddykket ved 4kt194nm
Maksimal dybde591ft (180m)
Lyn dyk9 seconder
Maskiner
Diesel
Electric
Creep motor
Battery
En MWM 6 cylinder, 4-takts RS-34-S; 630hp.
En AEG GU 4463-8 double-armature; 572hp.
En BBC GCR-188 single-cummutator electric motor; 35hp, En 62-cell AFA 2 x 21 MAL-740E battery; 5,400 amp/hour
Våben
Bov rørTo 21 tommer
Agter rørIngen
TorpedokapacitetTo
MinerIngen
KanonerIngen
Officere og mandskab2 + 12 = 14
Total bestilt280 (61 bygget)
Første søsættelseApril 17, 1944

I klippet herunder viser lidt om fundet af U2359.

 Der kan findes mere information her:

http://en.wikipedia.org/wiki/German_Type_XXIII_submarine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For security, use of Google's reCAPTCHA service is required which is subject to the Google Privacy Policy and Terms of Use.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.