Princip-beskrivelse og snittegninger.
Lidt Dansk historie om varmluft- og gasmotorer.
Design:
Otto & Langen motoren består af en lodret cylinder, som er åben til atmosfæren i toppen.
Cylinderen er omgivet af en kølekappe, hvori kølevandet cirkulerer grundet temp. forskel. (altså uden pumpe).
I cylinderen er stemplet med fast tandstang, ca. 20 kg vejer enheden. Tandstangen kører lodret (lineært) i en tandhjulsudveksling, som er integreret med en friløbskobling og et svinghjul. På de tidligste modeller anvender man to aksler til dette arrangement, men på de sidste Daimler udgaver nøjedes man med en aksel. Koblingen, der blev udviklet af Langen, er et meget vigtigt element på maskinen, idet “arbejdet” fra det nedafgående stempel overføres herigennem til svinghjulet. Under stemplets opstigning løsnes bremseanordningerne i koblingen, som herfor roterer frit (som baghjulsnavet på en cykel). På gearakslen findes endvidere et roterende gear, som kontrollerer glideventil og mekanisk hævning (ca. 9% af slaglængde af stemplet). Som et sidste element på gearakslen finder vi et par koniske tandhjul, der driver regulatoren.
Regulatoren åbner og lukker for udstødningsgasserne gennem en ventil på udstødningsflangen.
Forbrændingsmaterialet og tændflamme ledes ind i cylinderen gennem glideventilen, som er forsynet med fornødne kanaler.
Motor cyklus:
Stemplet løftes ca. 9 % fra bundstillingen ved hjælpe af inertien fra svinghjulet. Under denne proces trækkes “bygassen” ind i forbrændingskammeret sammen med luft. (luft først derefter gas).
Den konstant brændende “tændflamme” ledes nu ind i forbrændingskammeret, idet glideventilen åbner for flammen. Glideventilen lukkes og den antændte gas eksploderer, hvorved stempel og stempelstang skubbes op gennem cylinderen med stor kraft – friløbskoblingen kører i denne fase på friløb.
Under stemplet nedkøles forbrændingsmaterialet, og der opstår et stadigt voksende undertryk, som sluttelig stopper den opadgående bevægelse.
Under påvirkning af undertryk, udvendigt atmosfærisk tryk og tyngdekraften bevæger stemplet sig nu nedad mod bunden af cylinderen. Under den nedafgående bevægelse går friløbskoblingen i indgreb, og trækker hermed svinghjulet rundt. Alt imens stemplet nærmer sig bunden af cylinderen stiger trykket. Udstødningsregulatoren sørger nu for, at dæmpe den nedadgående bevægelse samtidig med at udstødningsgasserne lukkes ud.
Da der anvendes bygas, er der ikke giftige gasser i forbrændingsmaterialet – disse motorer har altså kunnet stå i lukkede rum uden fare for forgiftninger.