Vedtægter
Den Selvejende Institution Dansk Motor‐ og Maskinsamling
- §1 NAVN
- Den selvejende Institution Dansk Motor‐ og Maskinsamling.
- §2 HJEMSTED
- Kristianmindesvej 14, 8500 Grenaa.
- §3 FORMÅL
- Institutionens formål er, at drive formidling og herunder udstilling af dansk industrihistorie. Primært via Industri‐, landbrugs‐ og marinemotorer af motorhistorisk interesse. Sekundært af forskelligt relateret tidstypigt materiel.
- Nye tiltag, der støtter institutionens formål og øger interessen for denne, vil til enhver tid blive overvejet og forsøgt iværksat.
- §4 ORGANISATION
- Institutionen er etableret af interessenter og de nuværende ejere af samlingens genstande.
- Der er ved etableringen ikke indskudt kapital i institutionen, ligesom ingen af stifterne heller ikke er forpligtet til senere at indskyde kapital i institutionen.
- §5 INSTITUTIONENS LEDELSE & TEGNINGSRET
- Institutionen ledes af en bestyrelse på 5‐7 personer. Mindst 4 personer til bestyrelsen udpeges af ejere af samlingens væsentligste genstande. Et bestyrelsesmedlem kan udpeges af tilknyttede interessegrupper. Norddjurs Kommune kan tildeles en plads i bestyrelsen, hvis bestyrelsen beslutter det.
- Bestyrelsens medlemmer skal vælges eller udpeges på åremål, maksimalt for fire år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen kan være selvsupplerende.
- De udpegningsberettigede personer, organisationer m.fl kan, trække deres medlem tilbage og udpege en ny repræsentant, når medlemmet ikke længere opfylder betingelserne for at kunne repræsentere den udpegningsberettigede.
- Bestyrelsen kan ved ¾ flertal stille mistillidserklæring til egne medlemmer. konsekvensen af dette vil efter omstændighederne være at pågældende medlem er nødt til at træde tilbage, og nyvalg for resten af perioden må ske.
- Ethvert medlem af bestyrelsen, har ret til at trække sig ud af bestyrelsen i løbet af valgperioden.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv på første bestyrelsesmøde.
- I bestyrelsen træffes beslutning ved simpel stemmeflerhed.
- Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede.
- Ved stemmelighed er formandens eller i dennes forfald næstformandens stemme afgørende.
- Der skal normalt afholdes fire bestyrelsesmøder om året.
- Institutionen tegnes af formanden og næstformanden i forening.
- Der laves referater af bestyrelsesmøderne. Disse godkendes på det efterfølgende bestyrelsesmøde.
- Bestyrelsen kan nedsætte et hvert nødvendigt udvalg.
- Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftaler med eksterne parter samt etablere eller indgå enhver nødvendig virksomhed, der fremmer institutionens formål.
- Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den selvejende institution.
- Bestyrelsen varetager udpegelse /ansættelse af kompetent daglig ledelse og sikrer en klar arbejdsdeling mellem daglig ledelse og bestyrelsen.
- Bestyrelsen skal sikre den daglige ledelses rettidige, præcise og tilstrækkelige rapportering til bestyrelsen.
- Bestyrelsen skal løbende vurdere den daglige ledelses resultater og følge op med de nødvendige forbedringer, hvis de ikke er tilfredsstillende.
- Den daglige ledelse varetager drift af samlingen og dertil relaterede opgaver.
- Bestyrelsen og den daglige ledelse skal sikre, at styring og disponering af institutionens midler sker efter de gældende regler og standarder. Det gælder både de langsigtede investeringer og økonomiske mål og den løbende styring og kontrol med den daglige drift.
- Bestyrelsen og den daglige ledelse varetager udfærdigelsen af udlånskontrakter indeholdende ejerdokumentation og registrering.
- Bestyrelsen skal løbende følge op på det årlige budget, og den må løbende sikre, at der er likviditet til at opfylde institutionens forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
- Bestyrelsen skal sikre at der sker en uafhængig, kompetent og omhyggelig revision.
- Bestyrelsen skal sikre klarhed om, hvilke krav, der følger med eventuelle tilskud, donationer, sponsorater, udlån o.lign
- Bestyrelsen kan kun beslutte eget vederlag af symbolsk størrelse
- §6 BUDGET, REGNSKAB OG REVISION
- Institutionens regnskabsår er kalenderåret Regnskabet revideres ved registreret / statsautoriseret revisor. Evt. overskud skal udelukkende anvendes til fremme af institutionens formål.
- Budget fremlægges til bestyrelsens godkendelse i sidste kvartal….
- Regnskab fremlægges til bestyrelsens godkendelse i første kvartal
- §7 VEDTÆGTSÆNDRINGER
- Nærværende institutions vedtægter kan ændres.
- Eventuelle ændringer skal godkendes med et stemmeflertal i bestyrelsen, før disse kan eksekveres.
- §8 OPLØSNING
- Beslutning om institutionens opløsning kræver at et flertal af medlemmerne i bestyrelsen stemmer herfor. I forbindelse med opløsningsbeslutningen skal der foreligge en indstilling om anvendelse af institutionens eventuelle formue og øvrige aktiver til kulturelle og/ eller sociale formål i overensstemmelse med institutionens formål.
- Såfremt “Dansk Motorsamling” må ophøre, indledes forhandling med kompetente offentlige institutioner herunder Industrimuseet i Horsens og Teknisk Museum i Helsingør om overdragelse af alle aktiver tilhørende institutionen ‐ dette i samråd med Kulturarvsstyrelsen.
Kristiansminde den 31. oktober 2013.
Thomas Enevold
Henrik Høyer Nielsen
Jens Sørensen
Claus Fjeldgaard
Svend Erik Kiilerich
