Kompetencecenter

Dansk Motor- og Maskinsamling fungerer som kompetencecenter for historisk teknologi. De restaurerede motorer i Samlingens udstilling vidner om kompetencerne på værkstedet. Men Samlingen er også garant for, at andre museer og samlinger i hele Danmark kan begejstre deres publikum med kørende historisk maskineri. Samlingen restaurerer motorer for Skibsbevaringsfonden og hjælper således med at sikre sejlende kulturarv. Samlingen er fast samarbejdspartner for Industrimuseet i Horsens, og har bl.a. restaureret motorer for Danmarks Tekniske Museum, Museum Østjylland og Træskomuseet i Ry. Senest har Samlingen foretaget hovedrenovering af damplokomotiv og foretaget mindre arbejder på damplokomobil til frilandsmuseet Hjerl Hede under De Kulturhistoriske Museer i Holstebro.

Samlingen hjælper også virksomheder og privatpersoner, som fx når renholdningsvirksomheden Marius Pedersen på Fyn skal have gjort en dieselmotor fra 1930’erne kørende, eller når bonderøven Frank Erichsen på Kastaniegården ønsker sig en fungerende klapsejler.

Kontakt os, hvis du har brug for vores kompetencer.

Svejsning og mølleplatform

I udsendelsen Frank & Kastaniegaarden: Svejsning og mølleplatform, er bonderøven Frank bl.a. på besøg hos Motorsamlingen for at lære at svejse.