Carl B. Hoffmann

p_joergensen_dan
Maskinfabrikant P. Jørgensen, født 28/11 1859, død 2/7 1909

Hvis man skal udnævne en mand som værende pioner inden for dansk motorfremstilling, må det blive smedesvend Peter Jørgensen, der i 1894 byggede den første helt igennem dansk konstruerede petroleumsmotor. Og dermed blev grundstenen lagt til Motorfabrikken Dan, hvis produkter er solgt ud over hele kloden – og stadig eksisterer efter 108 år.

Peter Jørgensen fik sit næringsbrev den 1. februar 1887 som smedemester. Han havde længe gået med tanken om at bygge en motor, der var billigere og mere driftssikker end de hidtil brugte dampmaskiner. Den eneste forbrændingsmotor, der blev bygget i Danmark på dette tidspunkt, var BW’s NAFTA-motor, der kom på markedet i 1886. Det var en god motor, men den var dyr. I 1894 konstruerede P. Jørgensen sin første petroleumsmotor med glødehoved. Det var en 4-takts på 2 Hk og den skulle kun bruge blæselampe under start – under drift holdt den selv glødehovedet varmt. motor nr.1 blev solgt til jernbane-entreprenør Madsen i Hedehusene, hvor den trak en skærveknuser i grusgraven. Motoren har overlevet og kan i dag ses på Teknisk Museum i Helsingør. Selv om den første motor var stationær og der senere skulle leveres mange til industri og landbrug, blev det fiskeriet, der kom til at aftage de fleste motorer. Allerede i året 1895 leverede Jørgensen 14 motorer til fiskerne. Disse var ikke til fremdrift af bådene, men til at trække spil for indhaling af fiskeredskaber. Dette havde hidtil foregået med håndkraft. En del både havde dog fået installeret dampspil på dækket, men de var ustabile og krævede en mand til at passe kedlen og fra 1895 – 1905 fik petroleumsmotoren udkonkurreret dampspillene.

Annonce 1896

Først i 1898 begynder man at installere motorerne nede i bådene – med skruen og akslen gennem agterstævnen til fremdrift – med stor succes. Men samtidig begynder DAN at få konkurrence fra andre fabrikker, som f. eks. Brødrene Hovmøller (Alpha) i Frederikshavn og Bolinders i Sverige.
 P. Jørgensen døde i 1909 af sygdom kun 49 år gammel. Hans bror Chr. Emil Jørgensen overtog ledelsen og 5. Juli 1910 dannedes Aktieselskabet P. Jørgensens Dan Motorfabrikker med en aktiekapital på 300.000 kr. Fabrikken kørte på højtryk og i 1912 havde man en årsproduktion på 400 motorer og med en stab på 150 ansatte. Alle bygninger i Bragesgade var fyldt op og på dette tidspunkt havde DAN leveret ca. 3.100 motorer siden starten på i alt 30.000 Hk. Man anslog at med licens-fremstillingen i 4 lande, var der i 1912 allerede bygget 10.000 motorer. I sommeren 1912 opkøbtes en maskinfabrik på Finsensvej, så man kunne udvide produktionen af motorer over 50 Hk., da der fra udlandet var stor efterspørgsel på disse.

Allerede fra år 1900 havde DAN sit eget jern- og metalstøberi beliggende i Glostrup. I 1912 var 50 mand beskæftiget og de støbte på årsbasis 2 mill. kg støbejern og 150.000 kg metal. Omkring 1911 begyndte man at fremstille maskinforme, der blev eksporteret til Norge og Tyskland. Endvidere havde man en produktion af plovjern til det danske landbrug.

I årene op til 1. Verdenskrig stiger produktionen voldsomt. Ud over motorer til fiskeriet, leverede man mange til landbrug og industri, samt transportable petroleumslokomobiler til tærskeselskaberne på landet. Eksporten stiger også støt i disse år – de største aftagere var Island, Norge, Sverige samt Nord-Tyskland; men også fjerne lande som Siam, Indien, Rusland og Grønland.

I 1912 byggede man DAN motorer på licens i fire lande: Norge, England, Frankrig samt i Tyskland på Schiffswerft und Maschienenfabrik Tecklenberg-Geestemünde. I Norge blev fabrikken etableret af Isidor Nielsen – han var den fjerde lærling P. Jørgensen havde udlært og i 1901 rejste han til Norge og startede produktionen af DAN motorer. I 1902 fik han en ordre på en 12 Hk 2 cyl. motor til Roald Amundsen´s skib Gjøa, der de næste 3 år udforskede polarområderne. Motoren gik så godt på turen, at Amundsen sendte DAN-fabrikken et flot takkebrev. Motoren eksisterer stadig og kan ses på Norsk Søfartsmuseum i Oslo. Motoren i Gjøa gav enorm reklame og fabrikken i Trondheim fik mange ordrer og i 1909 var man oppe på 40 mand og i 1911 tog Isidor norsk statsborgerskab, men i 20´erne kom krisen og den satte en stopper for motorproduktionen. Værkstedet fortsatte dog til Isidor Nielsens død i 1956.

I 1915 trækker Chr. Emil Jørgensen sig ud af DAN-fabrikken og starter sin egen virksomhed: Nordan Motorfabrikker, som havde til huse på Amager. Motorerne var næsten ens, så konkurrencen blev hård. I 1918 markedsførte Nordan et apparat, der kunne dosere indsprøjtning af tran, som brændstof i glødehovedmotorer, i stedet for petroleum, der var en mangelvare grundet krigen. Nordan patentanmeldte apparatet, men kom i strid med DAN-fabrikken, der hævdede at de havde opfundet apparatet 8 år tidligere, men aldrig havde færdigudviklet det, så nu blev det gjort og DAN afprøvede den første tran-motor i 1918; ialt blev 24 motorer prøvekørt på tran, men snart var krigen slut og dermed også al tale om tran i dansk fiskeri.

Annonce – 1918.

Da Chr. Emil Jørgensen havde forladt DAN i 1918, blev den re-organiseret under navnet A/S Motorfabrikken DAN, som den stadig hedder i dag. Fra starten i 1894 og til 1925 byggede DAN udelukkende 4 takt glødehovedmotorer, men omkring 1925 afprøvede man den første 2 takts motor. Den slog dog først rigtigt an i 30´erne og specielt efter 2. Verdenskrig, hvor mange blev solgt til Grønland. Under krigen blev DAN-fabrikken solgt til Anders A. Pindstofte`s Maskinfabrikker, som igen solgte til grosserer Sørensen, der imidlertid flyttede fabrikken fra Bragesgade i Kbh. til Smedeholm i Herlev i oktober 1953. Senere solgte Sørensen sine aktier til A/S GEARCO, der fremstillede bryggerimaskiner. De to virksomheder arbejdede nu med den samme ledelse, men med hver sin produktion. I juli 1958 flyttes motorproduktionen til Esbjerg Havn for at være tættere på fiskerne. Den startede med 15 mand på værkstedet og der blev nu fremstillet 2 takts råoliemotorer 1 og 2 cyl., samt en lille 2 takts benzinmotor til joller. Endvidere byggede man på licens – store norske dieselmotorer kaldet Normo, som herhjemme fik navnet Dan-Normo. Produktionen af motorer stoppede helt i begyndelsen af 70´erne. Sideløbende med motorerne byggede DAN mange andre produkter i Esbjerg som: ankerspil, trawlspil, tovtromler, pillepressere, alle former for hydrauliske spil og læssepumper samt styremaskiner i alle størrelser til lystbåde og supertankere.

I 1975 flyttede virksomheden fra havnen og udenfor byen, nærmere bestemt i Kvaglund, hvor den fortsat eksisterer i bedste velgående.

Oplysninger til denne artikel er fundet i Motorfabrikken DAN 1887 – 1987 Jubilæumsbog og fra Rødvig Skibsmotormuseums arkiv.

Tekst : Kim Sperlit.