J. V. Svensons Motorfabrik
År 1900 grundlagde J.V. Svensson sin automobilfabrik i Augustendal uden for Stokholm.
Den første motor blev en horisontal glødehovedmotor, som til forveksling mindede om Amerikanske ”Mietz & Weiss årg. 1893.
Der skete en hurtig udvikling af den vandret- liggende maskine, og man fik konstrueret den senere kendte opretstående Avance Motor.
BACHO køber den ældre del af virksomheden i 1902, og Svensson koncentrerer sig om den nyudviklede totakts glødehovedmotor, som bliver den første i Europa.
I 1907 omdøbes fabrikken til Motorfabrik, idet automobil – fabrikken ikke fik en eneste bil på gaden.
Sveriges første motorplov blev bygget af Avance i 1911 ”Avancetraktoren”.
Traktoren blev også forsynet med totaktsmotoren med glødehoved, idet denne motor viste sig at være ualmindelig velkonstrueret. Mange præmier for fin forarbejdning og lavt olieforbrug.
På den Skandinaviske fiskeri og motorudstilling 1912 i København modtog Avance Højeste Udmærkelse.
Den fine Avance blev eksporteret i stor stil, ikke mindst till Rusland, så efter revolutionen i 1922 stod J.V. Svensson uden sit største marked – en konkurs senere på året var resultatet.
Fremsynede banker fik dog hurtigt den store virksomhed på benene igen, og i 1925 blev
AB Avancemotoren med 523 ansatte, en af Sveriges vigtigste og største virksomheder.
Der blev bygget motorer fra 3 – 360 hestekræfter.
I 1929 blev det igen skiftetid for Avance, idet Munktells opkøbte virksomheden.