Valdemar Birns Jernstøberi og Maskinfabrik
I 1896 grundlagde former Heinrich Birn et jernstøberi på Skivevej i Holstebro. Hans søn Valdemar, der har givet navn til virksomheden, blev eneejer i 1927. Fem år senere udvidede Birn ved at overtage den konkursramte F.L. Hansens Maskinfabrik, der lå på den modsatte side af gaden.
I 1961-64 opførte man nyt jernstøberi og ny maskinfabrik i Frøjk, lidt vest for Holstebro. I samme periode ekspanderede virksomheden kraftigt og blev bl.a. leverandør til Volvos produktion af lastbiler og til det danske Grundfos, som fremstiller pumper.
I 1976 købte Birn Danmarks ældste fungerende jernstøberi, Tasso i Odense, som på det tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder. Og året efter indledte virksomheden en produktion af støbegods i Newcastle i England.
Vald. Birn er i dag Danmarks største jernstøberi. Alene på fabrikken i Holstebro er der ca. 700 ansatte.
Holstebro Museum har en udstilling om Vald. Birns Jernstøberi og Maskinfabrik med maskiner, forme, prototyper mv. Desuden har museet familien Birns privatarkiv. Endelig er der litteratur om virksomhedens historie.
12/11/2014 @ 23:53
Ny father Erik R. Nielsen worked for jernstoberi maskinfabrik in Holstebro from 1930 to 1932.I am just trying to find some information what the company manufactured or anyother information.