B&W-motor type DM 220 – 1914

Burmeister & Wain – København.
Denne motor er nr. 2 af en serie på 4 fra Flakfortet ved København.
Den første er genopstillet på Flakfortet.
Historien kan læses under “Flakfortets Motorer”.

Motorrummet på Flakfortet som det så ud da vi ankom for at demontere motorerne. Projektet med nr. 2 har ligget stille et stykke tid, men bliver nu genoptaget.

Vi er nu godt i gang med DM220 og DM120. DM120 følger ikke det oprindelige design, idet en af de tocylindrede motorer var så mangelfuld og beskadiget, at resterne kun kunne blive komplet som encylindret. Den beskadigede støbte bundramme er blevet afkortet til kun at bære én cylinder med kompressor. Det indebærer naturligvis en afkortning af krumtappen (herom senere).

Den oprindelige DM220 var adskilt ved afhentningen, og derfor ganske ukomplet og vandaliseret. Bla. manglede smøreapparat og nok så trist plejlstangslejets nederste halvdel. Alt ædelmetal manglede også.

Her beskrives restaureringen og ombygningen af en DM 220 til en DM 120. og restaureringen af en DM 220.

Billedet viser hvor der er skåret et stykke ud af bundrammen, på en sådan måde, at de 2 forreste bolthuller stammer fra cyl.1, og de 2 bagerste fra cyl.2. Pilen viser sammensvejsningen.

Den del af fundamentet der måtte “bortopereres”.

Cylinderforingen er meget rusten, idet der har stået saltvand oven på stemplet og i kølekappen.

Som det fremgår af billederne er vi ved at presse den rustne cylinderforing ud, så den kan komme i drejebænken og blive klargjort til en ny foringsindsats.

Cylinderforingen sad naturligvis meget fast, men varme og hydraulisk tryk kunne den nu ikke modstå. Da først foringen gav sig væltede det nedenud med rustslagger – saltvandet har ædt meget gods, men selv om restaureringen sker i sidste øjeblik er udsigterne lyse for denne motor.

Krumtappen afdrejet, klar til påkrympning af takthjulet.

Takthjulet er nu fræset ud og klar til brug.

Takthjulet monteret på sin nye plads. (Krympet på).

Et manglende plejlstangsoverfald afskrækker ikke Dieseldoktoren. Det nykonstruerede overfald er her parret med den originale halvdel. De to halvdele er hæftet sammen og opspændt på bordet i søjleboremaskinen, for at bore hullerne i overfaldet til lejeboltene.

Opspændt i drejebænken fortsætter den videre bearbejdning. Indvendig i overfaldet skal der drejes dybe spor, hvori det kommende hvidmetalsleje skal bide sig fast. Der er indlagt afstandsstykker imellem de to halvdele, idet vi som originalt, skal have mulighed for at fjerne shims når hvidmetalslejet slides.

Efter forvarmning er vi klar til at støbe hvidmetal i plejlstangslejet. Af hensyn til den videre forarbejdning er afstandsstykkerne nu udskiftet med tilsvarende stykker af aluminium.

Der støbes. (Ja – det giver lidt røg i køkkenet).

Der er støbt og lejet står til afkøling.

Så er den rå støbning fuldført.

Plejlstangslejet er nu klar til kamp. Det nye hvidmetalsleje er blevet fræset ud og tilpasset krumtappen.

Med en krydsmejsel er der blevet lavet smørekanaler.

Så er vi ved at finde de næste emner, der skal renoveres.

Stempel og plejlstang har også været udsat for tidernes hærgen. En let afdrejning af stemplet, så det passer perfekt i den nye tørforing og nye stempelringe er planen.

Plejlstangen, som vil være synlig når motoren kører, skal bare have en ordentlig gang knofedt.

Fundamentet til DM120’eren er nu klar for tilpasning af lejer til krumtap. Sumpen i fundamentet er blevet forsvarligt sealet, så smøreolien forbliver i motoren. I 1914 malede B&W motorerne med hvid maling indvendig i sump og cylinderstativ. Udvendig anvendtes stadig den lysegrønne “B&Wgrøn”.

Samtlige reservedele til regulatoren er blevet renoveret, og ligger nu klar sammen med en bunke af andre emner til de tre motorer. Nikketøjet er også blevet genopbygget.

Den stærkt korroderede cylinder er opspændt i værktøjet, så den kan tilpasses en ny tørforing. Ferskvandet der har stået i kølekappen, har resulteret i store tæringer, men heldigvis er der gods nok tilbage til en let afdrejning. Det er absolut i sidste øjeblik denne cylinder kommer under konservering.

Vi regner med Per fra Hundested kommer forbi denne weekend, for at tilpasse hvidmetalslejer til de nyrenoverede motorer, så alle tre krumtappe ligger perfekt i deres fundament inden jul.
Per har en fortid hos Hundested motorfabrik, hvor han en årrække til lukningen, arbejdede som mestersvend. Han har ikke glemt sit håndværk, og vi glæder os til at misbruge og beundre hans evner.

Eftersom vi har igangsat et projekt der omfatter 5 cylindre fra Flakfort-motorerne, er der ganske mange enkeltdele der skal gennem vore hænder.

Ventilsæder og ventiler er blevet slebet, så kompressionen bliver optimal, ventilfjedre og styr er også blevet renoveret.

En grundig afrensning afslørede den ringe tilstand de befandt sig i – en smule fugt havde startet nedbrydningen af støbejernet, og som bekendt vokser jern med en faktor otte når det omdannes til rust. De enorme kræfter, der er indeholdt i denne proces kunne tydeligt ses i revner og sprængninger i støbegodset. Skaderne kan tydeligt ses på billedet af “brønd” og ventil.Heldigvis har vi overskud af brønde, idet vi reducerer antallet af cylindre med konstruktionen af en DM120’er. Resten af “ventilbrøndene” er blevet renoveret og konserveret, så rustprocessen stoppes.Kølevandet, som kommer til at strømme i kølekammeret skal have en PH værdi på over 10, hvis nedbrydningen skal stoppes iflg. en videnskabelig rapport fra “Department of Chemical enginering University of Toronto. Samtlige ventilbrønde er nu samlet og trykprøvet, og altså klar til montage.

Nu er det serieproduktion for alvor ! Læg mærke til den lange række øverst i billedet.

Hvidmetalslejerne er blevet lagt i bundrammen, så de er klar til at modtage krumtappen.

Lejerne skal lines op og tilpasses, så de bærer på hele fladen.

Krumtappen lægges på plads og tørnes, så der fremkommer synlige spor efter trykket over den olierede flade i lejet – der må ikke være tørre flader, som indikerer, at krumtapssølen trykker for hårdt.

Gentagne gange fjernes krumtappen, så lejerne kan bearbejdes hvor det er nødvendigt.

Per og Henrik bruger bajonetskraber, som nemt fjerner overskydende hvidmetal (hvis man altså lige har talentet).

Det bliver til mange løft af den tunge krumtap før der er tilfredshed med oliesporene i hvidmetallet.

DM 120.

DM 220.

Bunden i hovedlejerne er nu 100% klar til drift, så nu drejer det sig om den øvre part af lejerne. Processen er den samme; af og på mange gange med mellemliggende tilpasninger. De to krumtappe “flyder” nu nærmest på den fine oliefilm, og krumtappen tørner uden modstand.

Der er indskudt godt med schims mellem lejerne, så de kan fjernes, når der måtte opstå slitage på hvidmetallet.

Bankelyde fra krumtappen er nu elimineret, og fundamentet er klar til at modtage cylindre og plejlstænger mv.

DM 120.

DM 220.

De tre fundamenter er nu klar til montage af cylindre mv.
Krumtappen i DM120’eren kom ganske hurtigt til at dreje i de nye lejer som den skal, hvorimod DM220’eren gav større udfordringer.
Krumtappen i den tocylindrede motor måtte ud af fundamentet mere end 40 gange før lejerne ydede korrekt “modstand”. Nu efterlades en perfekt oliefilm på hvidmetallet, så smøringen virker over hele fladen.

Den nye tørforing til DM120’eren er ved at blive tilpasset, og den må hverken klemme for lidt eller for meget, så der arbejdes på hundrededele millimeter.

Disse billeder kan godt give lidt hovedbrud for amatøren – men det fungerer altså ved at det skærende værktøj, der går gennem foringen, roterer, mens foringen trækkes i længderetningen. (Omvendt af en drejebænk).

Oliepumpen på alle motorer var ved afhentningen på Flakfortet ribbet for ædelmetal, så det er blevet nødvendigt at fremstille nye lejebøsninger i messing.

Drejebænken og en erfaren hånd klarer skærene.

DM220 cylinder under bearbejdning – beklageligvis havde kølevandet gjort et større indhug i godset på vådforingen. I bunden tv. kan anes en gennemtæring, så det er absolut sidste øjeblik vi får emnerne konserveret og renoveret. Heldigvis er der gods nok til at bære den nye tørforing, der altså også i de gennemtærede områder kommer til at virke som vådforing.

Den nye tørforing er monteret, og man kan ane udfræsningen i toppen af cylinderen. Udfræsningen er som den originale konstruktion, med det formål; at kulpartikler skal sætte sig her og ikke længere nede i cylinderen.

De manglende bronzebøsninger er nu blevet erstattet af nye drejede messingbøsninger.

Oliepumpen er nu igen på sin plads i “knasthuset”.

Den flotte cylinder er monteret på fundamentet, og i bunden kan man se plejlstangslejet, som er klar til at modtage plejlstang med stempel.

Det forsvundne “sølvtøj” er ved at genopstå, heldigvis har vi fundet enkelte originale fittings, der kunne eftergøres. Den nymodens drejebænk har virkelig vist sit værd.

DM120’eren har nu fået regulator og knastaksel monteret – vi venter på stemplet, som afdrejes i samme ombæring med 220’erne.

DM220’eren har nu også fået honet cylindre og tilpasset lejearrangementet til knasten. Jens og “Gassumbonden” gir den gas.

Så står stemplerne for tur.

De nye foringer er nu monteret i cylinderstativerne- klar til at modtage de tilpassede stempler. Af hensyn til den nøjagtige opspænding og montage af specialholderanordning for afdrejningen klares alle stempler i en ombæring.

Stempeldiameter reduceres med 1,0 mm. til 264 mm.- 0,264 mm.
Den originale foring har en diameter på 265 mm., men er nu reduceret til 264 mm., idet den nye foringsindsats kompenserer for den nødvendige afdrejning af de slidte stempler.
De 0,264 mm. er den nødvendige tolerance, idet støbejernsstemplet udvider sig under opvarmning + der skal være plads til smøring.
Toppen af stemplet afdrejes yderligere 0,5 mm., da stempeltoppen bliver væsentlig varmere, og hermed udvider sig mere end resten.
Før afdrejningen var stemplerne ikke 100% runde – datidens drejebænke kunne ikke arbejde med de tolerancer vi er i stand til at arbejde med på en moderne drejebænk. Mikrometerskruen har afsløret, at alle stempler nu har perfekte mål.

Langt om længe er vi kommet så langt, at toppakning og topstykker er blevet monteret. Vi havde lidt problemer med “tørrust” i kølekanalerne i topstykkerne, men efter kemisk og mekanisk bearbejdning er gennemstrømningen tilfredsstillende.

Ventilbrønde og nikketøj er også på plads på DM120’eren.

Nu var det blevet tid for flyttedag for de to “Flakfortmotorer”. I B&W-hallen var der blevet nedstøbt svinghjulsbrønd & remditto for de to B&W’er, så de to svinghjul blev anbragt i deres grav. Det blev til en enkelt “gravøl” før motorerne blev bakset på plads.

Store jernkiler blev banket i svinghjulets montagerevner – det drejer sig om krillimillimeter, for at få svinghjulet ind over krumtapakslen.

Der var godt med “kokke” til at styre operationen, så alt gik glat.

De to motorer står nu på deres nye plads, og jeg bemærkede et smil brede sig om læberne på portrættet af Rudolf Diesel – den fantastiske opfinder kunne være stolt af B&W’s håndtering af hans patent af 1897.

Der arbejdes her i Påsken på højtryk, for at komme frem til første opstart af DM220’eren.

Trykluftsstarten er rigget til, og kølevandssystemet er også blevet designet af “Rørsmeden Jens”.

Bemærk det flotte manometer og de gammeldags rørsamlere.

På billederne makker “Gassumbonden” med smøreapparatet & Jens med brændstofanlægget, alle bøjninger og samlinger skal være til UG.

Her er sgu noget galt…..

Ups; Knastakslen sad en omgang forkert – til indsprøjtning på den ”forkerte” cyl. (Cyl. 1 & 2 var byttet om i rækkefølgen).

Takthjulet trækkes af akslen, og motoren tørnes en omgang, hvorefter takthjulet kommer på rette plads.

En tanketorsk skal der være plads til, ved så stort et stykke arbejde.

Så er vi klar med trykluften til endnu et forsøg på start efter den omfattende renovering.

Et tøf, og den gamle B&W kom i omdrejninger – de små hår på ryggen rejste sig… Hvor har de været dygtige på B&W’s Motorfabrik for næsten hundrede år siden – skal vi selv sige det; er vi nu heller ikke uden evner på Dansk Motorsamling…

Henrik og svende overvåger smøreapparatet og alle vitale funktioner på den gamle motor – udstødningstemp., kølevand, gennemstrømningen og dieselpumper.

Alt fungerer til UG, men spændingen i B&W hallen er intakt – DM 120 har jo ikke kørt endnu.