Deutz VM145

På Motorsamlingen har vi længe haft et ønske om, at kunne præsentere en opretstående Deutz Diesel – det er lykkedes nu, med erhvervelsen af en DEUTZ VM 145 årgang 1928.

Ankommet til museet.

Efter sigende, har denne meget spændende Deutz indgået i undervisningen på Universitetet i Hannover Tyskland. Umiddelbart bærer den heller ikke præg af et hårdt arbejdsliv, men det vil vi afsløre med tiden, idet vi håber en “let” renovering vil gøre det muligt, at fremvise den i omdrejninger til vort træf sidst i April 2010.

VM 145’eren ser ganske komplet ud, og i den korte tid vi har haft lejlighed til at studere maskineriet, er der fremkommet mange ideer og spørgsmål.

Dieseldoktoren og Jens mener nu nok de 100 HK, den er vurderet til at levere, ligger i overkanten – endvidere betvivler sagkundskaben også alderen, meeeeen lad os nu se, vi får nemlig tilsendt originalmanualer og logbog fra Hannover Universitet. Man skal ikke tage fejl af, at DEUTZ på dette tidspunkt var ganske innovative, og havde i det hele taget tilknyttet en lang række meget dygtige ingeniører – tænk bare på, at Ettore Bugatti arbejdede hos Deutz helt frem til 1909, hvor han efterfølgende byggede verdens mest spændende og hurtige biler på egen fabrik.Det kompakte svinghjul vejer 4½ ton, men motorkonstruktionen vidner nu om anden anvendelse end som stationær maskine, idet en stor bronzeskrue har haft samme funktion som svinghjulet. Vi har da også fundet bevis for, at netop denne motorkonstruktion sidder i en “nulevende” vintageslæbebåd i Holland. Nu er det jo ikke sådan; at man ved et greb i lommerne bliver indehaver af en original Deutz VM 145’er fra 1928….. En større byttehandel med “Motorenmuseum” i Lütjensee Tyskland måtte der til, rent hjerteblod vil nogle måske mene, men det korte af det lange er; at B&W DM 220’eren årgang 1914 med motornummeret 514 nu befinder sig i Schleswig Holstein. Farvel til B&W’en. Velkommen til DEUTZ’en.

Det er ikke med stor glæde et stykke Dansk kulturhistorie, som B&W’en eksporteres, men vi vil forsvare os med, at et kørende og restaureret eksemplar kan opleves på Flakfortet i dag, og så har vi selvfølgelig både DM 120 & DM 220 her i samlingen. Iøvrigt tilbød vi Nationalmuseet No. 514, så Danmarks førende museum kunne fremvise dette vidnesbyrd om Dansk Industriel Kulturhistorie på Bredesamlingens specialudstilling med temaet “Industrialiseringen i Danmark”. Vi fik ikke engang svar på vore to henvendelser, så det…..

Som det fremgår af billedet er Museumslederen Mathias Klein særdeles tilfreds ved prøvekørslen af B&W’en, som iøvrigt kommer i godt selskab med spændende Tysk kram og en enkelt Holeby. Fra grænsen er der to timers kørsel til Lütjensee.

Den store Deutz er ved at blive gelejdet på plads – fint selskab kommer den i ved siden af Bindegarnfabrikkens Holeby. Nu skal der sammensvejses et kraftigt fundament, der så senere skal støbes ned i betongulvet.

Den store opretstående Deutz skal have noget at rykke i, når den skal på sin blivende plads. En særdeles kraftigt jernramme er under opbygning. “Kassen” til svinghjulsgraven ligger oven på rammen – det er altså meningen, at svinghjulet løber i en grav, så motoren kommer et niveau ned at stå.

Der er blevet slået et hul i betonen, og der er fjernet 3 m3 brokker og lerjord, så nu er den heftige jernramme med “oliesump og svinghjulsgrav” bakset på plads, og den er nu anbragt i niveau med det omkringliggende betongulv. Et solidt jernrør til startluftsflasken ses på “bagsiden” i løkken på slangen.

Nu afventer vi så nogle grove arbejdsmænd her til weekenden – den slags der bare skovler, blander og støber uden at kny.

Fire m3 beton senere – tegningen er lagt til noget stort, nemlig den store Deutz.

Selv om vi mener maskinen er ganske velafbalanceret, er det nu bedst med et særdeles solidt forankret fundament.

Nu er det jo sjældent, man bare hælder dieselolie og startluft på systemet, hvorefter man forventer en 80 År gammel dieselmotor starter med et hult drøn.. Meget kan gå galt, hvorfor maskineriet er kranet ind i Motorsamlingens “operationsstue”, så samtlige vitale dele kan underkastes nøjere analyse.

Det viste sig hurtigt, at maskinens almene tilstand langt fra var som forventet; idet tidligere opbevaringsmetoder havde tilføjet den gamle Deutz alvorlige skader på mekanikken og beklageligvis også originallakken. Delvis udendørs opbevaring havde fået lakeringen til at miste fæstet i metallet + tilførsel af uhensigtsmæssig “konserveringsvæske” havde virket som katalysator på nedbrydningsprocessen.

Åben adgang til ventilbrønde samt åbentstående ventiler havde sikret regnvand fri passage til motorens indre – ikke ligefrem en ønske-opbevaring for senere restaureringsarbejde.
Efter en del eder og forbandelser, gik det som det plejer…. Total adskillelse og sandblæsning.

Sandblæsningen har nu fjernet al opløst maling og rust så grundlaget for en lakering er tilvejebragt.

Rørsmeden Jens har været igang med en særdeles omfattende opdatering af “Den nye hal’s” kølevandssystem. De fleste større dieselmaskiner i hallen, samt B&W huset er forbundet til køleanlægget. Deutz’en og en tocylindret B&W skal kobles på kredsløbet + flowet skal forbedres, så overophedning ikke kan opstå selv under hårdt arbejde.

De kritiske dele er kommet under grundig bearbejdning. Som bekendt er det af største vigtighed, at samtlige ventiler lukker og åbner problemfrit. Ventilerne og tilhørende vandkølede ventilhuse er blevet slebet sammen til UG.

Startluftsventilen er også blevet renoveret, og sagerne ser da delikate ud? Bemærk størrelsen på ventilerne – mobiltelefonen illustrerer; at det er noget af en “ladeport” der åbnes, når VM145’eren fyldes med livgivende fluidum.

Efter “serviceeftersynet” er den opretstående Deutz nu klar til endelig montage. Mekanikken er nu på et stade, som vanen tro er optimal. Den nye lak understreger indtrykket, af “Weltklasse”.

Som det ses er “teknikgraven” ved at blive fyldt op med det indviklede rørsystem – kølevand og brændstoftilførslen er ved at være på plads.

Når de 100 hestekræfter slippes løs, skal der være styr på det mere end 4 tons tunge svinghjul – her er intet overladt til tilfældighederne… Det nye kraftige fundament og svinghjulsgraven har resulteret i, at motoren nu er kommet ned i det ønskede niveau – helhedsindtrykket klæder den store motor godt.

På “bagsiden” ses udstødning og den nedsænkede og trykprøvede startluftsflaske.

En udfordring for “Rørsmeden” – et “lille” puslespil, der naturligvis er ukomplet…

Jens knyer på, og talentet fornægter sig ikke…

Nu er der ved at komme godt med “sølvtøj” på Deutz’en, og det pynter alt sammen.

Ventilbrønde og nikketøj er ved at være på plads, og smøreapparat samt startanordning ser også skudklare ud.

Smøreoliegraven er afdækket, og brændstofdyser er under renovering – Kalle kunne oplyse, at dyserne nu åbner ved et tryk på 350 Bar. (mystisk siger Henrik) – det er meget, men husk på de store “sultne” ventiler….Der bliver smæk for skillingerne når maskinen sættes i omdrejninger her i Påsken.

Det siger sig selv, at vi er ret spændte på gangen af denne heftige Tysker.

Som et naturligt led i opstillingen af Deutz VM145’eren, er den tocylindrede B&W med i totalentreprisen. Forstået på den måde; at når nu Rørsmeden Jens var igang, ja så kunne han lige så godt forsyne B&W’en med kølevand og brændstofrør, samt montere udstødning.

Efter en teknisk gennemgang og renovering af brændstofdyser mv. var det tanken, at endnu et bevis på Burmeister & Wains færdigheder skulle bringes til live.

Som bekendt er der ikke langt fra tanke til handling her på Motorsamlingen.
Idag sprang motoren så igang efter en længere periode i Tornerosesøvn – kan der anes et smil om læberne på de implicerede, er det udtryk for resultatet af anstrengelserne.

Den først kendte virkeplads for B&W’en er Maskinmesterskolen i Kbh.

Tilbage til DEUTZ’en

Hektisk aktivitet og en spændt atmosfære vidner om snarlig forsøgskørsel.

Vanen tro gåes samtlige vitale dele efter, og det kontrolleres, om der er smøreolietryk og dieselolietryk. Alle rørsamlinger skal være tætte og kølevandscirkulationen fungere.

Da vi ikke har en brugbar instruktionsbog, baseres de forskellige indstillinger på “Dieseldoktorens” store erfaring. Eksempelvis er dieseltrykket reduceret væsentligt til en start – ca. 30 Bar.

Denne Deutz er et udviklingstrin over den vandretliggende MKH 260’er der jo blev bygget i en årrække, så der er flere muligheder for fejlindstillinger – de to maskiner er ellers fra samme tid, men har ikke meget til fælles, ud over dækslet til regulatoren.

Tryk på startluftsflasken, og maskineriet sættes i rotation – jov, den tænder og grimme mislyde optræder ikke – en god start, men naturligvis er ikke alt tilfredsstillende efter en så lang dvale, og gennemgribende renovering.

Henrik mener ikke dieseltrykket er højt nok – eksplosionerne er noget tamme og der haltes lidt på den ene cylinder. Endvidere er et smørerør utæt og støttelejet varmer.

Efter et stop på en halv time er dysetrykket justeret op til 80 Bar på begge dyser – olielækage og det varmende støtteleje er også bragt på ret køl.

Jens åbner for startluften og VM145’eren sættes igen i rotation – omgående svarer den gamle maskine igen, med en dyb bas og en særdeles kultiveret gang.

Forskellige småjusteringer fuldender billedet af godt håndværk, og Deutz’en køres op i omdrejninger uden at kny. Langsomt varmes maskineriet op, og gangkulturen bliver bare bedre og bedre.

Deutz’en spinner lystigt, og mon ikke ansigtsudtrykket vidner om resultatet…

En vellykket testkørsel er tilendebragt, nu mangler blot lidt finish med maling og klude. Endvidere skal der opsættes sikkerhedshegn om herligheden – alt vil være klappet og klar til Motor-show’et lørdag d. 24 April 2010. Vi glæder os, til at fremvise den spændende motor, som er ekstremt sjælden – vi kender kun til ét andet tocylindret eksemplar, der er i drift, nemlig i en veteranslæbebåd fra Holland.