Industriens kraftmaskiner

Selvom historikere har mange forskellige holdninger til, hvordan industrialiseringens forløb i Danmark skal beskrives, så er der udbredt enighed om, at fremkomsten af maskiner og ikke mindst kraftmaskinerne har spillet en afgørende rolle i industrialiseringen. Ingen industrialisering uden maskiner, men omvendt sagtens maskiner uden industrialisering. Maskiner i sig selv skaber ikke industrialisering. Der skal mange andre faktorer i spil, før et samfund kan industrialiseres.

Under industrialiseringen afløses de håndværksmæssige produktionsformer af stordrift, masseproduktion for et ukendt marked, øget brug af maskinkraft og specialisering af arbejdsprocesserne (arbejdsdeling). Grænsen mellem industri og håndværk var flydende. I Europa tog industrialiseringen sin begyndelse med den industrielle revolution i Storbritannien i midten af 1700-tallet. Der gik næsten 100 år, inden denne udvikling for alvor spredtes til andre lande, og Storbritannien opnåede med sit forspring en absolut førerstilling på verdensmarkedet.

Det store gennembrud for industrialiseringen beskrives ofte i sammenhæng med dampmaskinens fremkomst. Glasproduktion og flådeskibsværfter er eksempler på områder, hvor der før 1800 foregik storproduktion uden brug af maskiner.

Gennembruddet kom først med Newcomens dampmaskine og siden med udgangspunkt i den dampmaskine, som James Watt tog patent på i 1769. Watt indså, at han kunne forbedre Newcomen-maskinens ydeevne ved at udstyre den med en separat kondensator, så man slap for at afkøle og opvarme cylinderen og stemplet for hvert arbejdsslag. James Watt søgte samtidigt at udvikle maskinen kommercielt i partnerskab med Matthew Boulton (1728-1809), der ejede en maskinfabrik nær Birmingham og var i stand til at skaffe den nødvendige kapital. Deres fælles foretagende blev en finansiel succes, ikke mindst pga. Watts talrige forbedringer af dampmaskinen, fx planetgearet, der skabte en roterende bevægelse, det dobbeltvirkende stempel og centrifugalregulatoren. En yderligere forbedring af maskinens brændstofforbrug fulgte, da Watt indså, at man kunne nøjes med at tilføre damp til cylinderen under den første del af arbejdsslaget og derefter lade dampen udvide sig selv under resten af slaget.

En lang række opfindelser i 1700-tallet, men også andre forhold, dannede baggrund for, at det kunne betale sig at investere i masseproduktion. De første arbejdsmaskiner var hånddrevne og af træ, de senere var af jern og blev trukket af kraftmaskiner. I begyndelsen anvendtes vandkraft, mens den af James Watt konstruerede dampmaskine, blev i løbet af første halvdel af 1800-tallet den mest udbredte kraftkilde.

Bomuldsindustriens mekanisering og voldsomme ekspansion bidrog væsentlig til, at Storbritannien blev den første industrialiserede nation i verden. Også inden for jernproduktionen opstod der i disse år mange egentlige industrivirksomheder i Storbritannien. Teknologisk set opstod der en stærk trekant med damp, kul og jern. Damp kunne i dampmaskiner bruges til at pumpe vand op fra miner, så adgangen til kul blev lettere. Kul kunne bruges som brændsel til dampmaskinen og til jernfremstilling, og jern kunne bruges til fremstilling af dampmaskiner og i øvrigt mange andre maskiner. Nye opfindelser gjorde det muligt at udsmelte jern ved brug af koks i højovne, og dermed var det muligt at fremstille maskiner med øget præcision og større ydedygtighed og slidstyrke. Inden for både tekstil- og jernindustri foregik produktionen efterhånden i større og større fabrikker med en tiltagende arbejdsdeling. Fra omkring 1870 og frem til 2. Verdenskrig gik udviklingen stærkt. USA og Tyskland blev førende i, hvad der er blevet kaldt den anden industrielle revolution; den var ikke alene karakteriseret ved en stadig indførelse af nye maskiner inden for de hidtil ledende industrisektorer, men også ved, at den kemiske industri nu blev en væsentlig faktor i udviklingen, og ved at elektriciteten blev tilgængelig i boliger og virksomheder.

Dampmaskine på Brandts Klædefabrik

Historikere har diskuteret, hvornår industrialiseringen fik sit gennembrud i Danmark. I den diskussion er indførelsen af dampkraft blevet brugt som en målestok. To ting prægede nemlig om noget industrialiseringen internationalt, nemlig brugen af jern og dampkraft. Og hvis man tager de briller på, begyndte Danmarks industrialisering så småt i 1840’erne. I 1839 var der kun 23 dampmaskiner i Danmark plus 8 dampskibe. Bortset fra papirindustrien, blev dampmaskinen i perioden op til 1840 ikke brugt i fabriksanlæg. I Danmark spillede den indtil dette tidspunkt ingen rolle i tekstilindustrien.

I Danmark opstod en mere moderne fabriksdrift med oprettelsen af en række jernstøberier rundt omkring i landet i 1830’erne. De fremstillede bl.a. landbrugsredskaber og jernkakkelovne. Omtrent samtidig blev der anlagt tekstilfabrikker ved åer med tilstrækkelig vandkraft. Endnu i 1872 bidrog dansk industri dog kun med ca. 4% af bruttofaktorindkomsten; de største brancher var fortsat tekstil-, jern- og metalindustrien, og de større tekstilfabrikker havde alle fået installeret dampmaskiner.

1870-1914 tog industrialiseringen fart i Danmark, og mange produkter fremstilledes efterhånden industrielt. Nye industribrancher kom til, og der fandtes i 1914 en betydelig maskinkraft i bl.a. sukkerfabrikker, større bryggerier, bomuldsspinderier, papirfabrikker og cementfabrikker. Blandt tidens største industrivirksomheder taltes også flere skibsværfter, og de fleste industrigrundlæggelser i perioden skete i de større byer. Vandturbiner og dampmaskiner blev importeret, men fra midten af århundredet begyndte danske maskinfabrikker, at bygge disse maskiner.

I mellemkrigstiden fortsatte industrialiseringen med en øget brug af elektricitet. Væksten i produktionen var betydelig i 1930’erne.

Som nævnt ynder nogle historikere at tale om industrielle revolutioner. Hører man til dem, stod Danmark omkring 1890 på tærsklen til den 2. industrielle revolution. Revolutionsbegrebet kan dog være misvisende. Fælles for de enorme forandringer, der ændrede Danmark til et industri- og forbrugersamfund, er, at der ikke var tale om pludselige forandringer fra dag til dag, men om lange udviklingslinjer. Den første dampmaskine i Danmark blev bygget i 1790 på baggrund af vaskeægte industrispionage i England. Betydningen af dampkraften toppede dog først langt over et århundrede senere. I 1826 fik brygger H. B. Momme installeret en dampmaskine til at drive en valsemølle i sit bryggeri i Nygade i København. Det var den første dampmaskine, der var bygget af en dansker, nemlig af O. J. Winstrup. Maskinen var dog kun på 2 hk, og dermed noget mindre end de første Watt-maskiner. Den blev bygget på Winstrups tyske filial, og derfor blev det tyskeren von Würden, der som den første byggede en dampmaskine i Danmark. Det skete i 1827; den var på 4 hk og blev installeret på Jakob Holms oliemølle. Von Würden kom 1828 til jernstøberiet i Frederiksværk hvor han også arbejdede med at fremstille dampmaskiner. Bl.a. byggede han i 1830 en ny dampmaskine til Maglekilde.

Dampmaskinen førte hverken til pludselig eller automatisk afskaffelse af ældre kraftformer som vind, vand og heste. Dens senere konkurrenter som gas- og elektromotorer stoppede heller ikke brugen af damp fra den ene dag til den anden.

Selv om dampmaskinen er blevet symbolet på industrialisering, så var udviklingen af bedre og mere præcise arbejdsmaskiner nok så vigtig. At kunne dreje, fræse og slibe i metal med stor nøjagtighed er en forudsætning for at fremstille både dampmaskiner og de mange andre nye maskiner, der var en vigtig del af industrialiseringen, lige fra væve til centrifuger. En nøgleteknologi var værktøjsmaskiner som drejebænke, der kunne bruges til forarbejdning af skruer, møtrikker, lejer og mange andre dele, som de moderne maskiner var sammensat af.

For de mange nye maskinfabrikker, der kom til i midten af 1800-tallet, var landbruget som nævnt en vigtig kunde. Jernstøberiernes var i Danmark tæt knyttet til industrialiseringen og udviklingen af landbruget. Mange jernstøberier opstod som følge af moderniseringen af landbruget og behovet for nye redskaber og værktøj. Nogle af de tidligste jernstøberier specialiserede sig i produktion af komfurer, håndtærskeværker, mejeriudstyr og senere også brønd- og rendestenskarme samt kørebanedæksler. En del af disse støberier udviklede sig til maskinfabrikker, som fx virksomheden De Smith’ske Jærnstøberier og Maskinværksteder i Ålborg, der blev etableret i 1834. De støbte i begyndelsen blandt andet klokker, og fremstillede inventar til bagerier. Målt i antal leverede dampmaskiner er de største i prioriteret rækkefølge Maskinfabrikken Atlas (1918 – 1965), Burmeister & Wain (1845 – 1910), Søren Frichs (1855 – 1945), Tuxen & Hammerich (1874 – 1905), Møller & Jochumsen (1857 – 1925), Smidt, Mygind & Hüttemeier (1870 – 1920) men der var mange flere.

Forbrændingsmotorer

Et view rundt i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede viser, at der har været ganske mange fabrikker, der har fremstillet kraftmaskiner. Næsten alle større provinsbyer havde på et tidspunkt deres egen motorfabrikant. Mange fremstillede dog kun mindre motorer, som fx petroleumsmotorer til landbruget, mindre industrivirksomheder og håndværk. I første halvdel af det 20. århundrede havde mange gårde ikke fået installeret kraft, og derfor købte landmændene forbrændingsmotorer, som kunne trække tærskeværk, hakkelsemaskiner osv.

Forbrændingsmotorerne var et nyt element fra slutningen af 1800-tallet, og kobles ofte sammen med den 2. industrielle revolution, som er nævnt tidligere. Nogle af forbrændingsmotorerne fik betydning som kraftmaskiner i industrien og på elværker, men den store og brede anvendelse skete som motorer i skibe, tog og biler.

Forbrændingsmotorens historie går tilbage til 1600-tallet, hvor den hollandske fysiker C. Huygens i 1673-80 fremstillede en atmosfærisk krudtmotor. Motoren var uanvendelig, da krudtladningen ikke kunne udskiftes hurtigt nok. I de næste 200 år forsøgte mange at konstruere en forbrændingsmotor, men det blev kun til fantasiprojekter.

Fra 1860 – 1897 blev der opfundet en række nye forbrændingsmotorer. I 1860 fremkom den første brugbare forbrændingsmotor, og den var konstrueret af franskmanden J. Lenoir. Den var gasdrevet og var i princippet en kopi af en dampmaskine, hvor luft-gas-ladningen blev antændt af et elektrisk tændrør. Motoren var uøkonomisk, og syv år senere fremstillede de to tyskere N.A. Otto og E. Langen en lodretstående gasmotor, som var bedre på flere måder. Motoren vandt relativ stor udbredelse og havde en meget bedre brændstoføkonomi. Den første encylindrede benzinmotor med firetakts cyklus blev konstrueret af tyskeren Gottlieb Daimler i 1884. I 1893 fremsatte tyskeren Rudolf Diesel sin teori for en rationel varmemotor, der skulle erstatte dampmaskinerne. Han var den første ingeniør, der konstruerede en forbrændingsmotor på grundlag af teoretiske beregninger.

Det lykkedes i 1897 Diesel at lave den første brugbare 13 kW-motor, der var vandkølet, encylindret og med en virkningsgrad, der var væsentlig bedre end dampmaskinernes. Siden er dieselmotoren udviklet, så den fik en virkningsgrad på over 50%.

I Danmark anskaffede det største bogtrykkeri i provinsen, Fyns Stiftsbogtrykkeri i Odense, som den første virksomhed en Otto & Langen motor på 2 hk i 1870. Året efter fulgte kirurgisk instrumentmager Camillus Nyrop i København med en lille motor på 1 hk, og i 1875 arbejdede der mindst 9 gasmotorer i hovedstadens håndværk og industri, de fleste i bog- og stentrykkerier og formentlig alle importerede fra Tyskland.

Prisen for en Otto & Langen motor lå noget højere end for en dampmaskine og en Lenoir-motor. Maskinen kunne være vanskelig at opstille i en bygnings øvre etager, da den krævede et solidt fundament og en betydelig loftshøjde. Det største problem lå dog i, at maskinen larmede frygteligt, når den gik.

I 1876 lancerede fabrikken Deutz en helt ny konstruktion, nemlig Ottos nye såkaldte lydløse motor, som dog havde en smule større gasforbrug end forgængeren. Til gengæld var den lydsvag, og dens mindre dimensioner og dens roligere gang betød, at den kunne opstilles i de øvre etager i beboelsesejendomme. Desuden var den noget billigere i anskaffelse. I Danmark forhandlede J. G. A. Eickhoff fra 1877 Ottos nye motor, og allerede det første år afsatte han 14 eksemplarer. I 1878 erhvervede han eneretten for Danmark til at fabrikere sådanne maskiner mod en patentafgift på 15 %, og samme år fremstillede virksomheden selv et par eksemplarer. Det følgende år udvidede firmaet produktionen til godt en halv snes motorer, og i årene frem til 1888 udgik der henved 200 motorer fra Eickhoffs fabrik. Den forbedrede konstruktion fremmede udbredelsen af gasmotorer. I 1882 arbejdede mindst 59 virksomheder i dansk håndværk og industri med gaskraft.

I Danmark begyndte Tuxen og Hammerich i 1885 at eksperimentere med Dowson-anlæg, og i 1890 afleverede firmaet det første eksemplar på 10 hk til Slagelse mekaniske Hampgarn-Spinderi og Rebslageri.

Snart fulgte nye anlæg bl.a. til Frederiksberg Papirfabrik (150 hk), og i 1897 reklamerede firmaet med Dowson-anlæg på tilsammen ca. 3.900 HK, der var leveret eller i arbejde i ind- og udland. J. G. A. Eickhoff gik hurtigt ind med en konkurrerende produktion, men synes stort set at have koncentreret sig om gasmotorer af forskellig størrelse. Desuden optrådte det engelske moderfirma, The Dowson T. R. English Maskinforretning i København.

Den første danske maskinfabrik, der gik ind i produktionen af motorer med flydende brændsel var Burmeister & Wain. Det skete på grundlag af tyskeren J. Spiels patenter fra 1886-87. Spiels motor svarede til Ottos konstruktion med tillæg af en lille petroleumspumpe og en forudgående opvarmning af luftblandingen ved hjælp af udstødningsvarmen. Denne kunne ikke gå på almindelig belysningspetroleum, men krævede den lettere petroleumsnafta (benzin). Efter en videreudvikling begyndte B & W at sælge den nye motor i 1888, men det dyrere brændstof gjorde det vanskeligt at konkurrere med de egentlige petroleumsmotorer, der anvendte billig belysningspetroleum.

I begyndelsen af 1890erne lancerede de to store gasmotorfabrikanter, J. G. A. Eichhoff og Tuxen & Hammerich, hver deres petroleumsmotor. Begge arbejdede i firetakt og var forsynet med en karburator.

Eickhoffs motor havde gløderør, men Tuxen & Hammerich benyttede elektrisk tænding. Dertil kom smedemester P. Jørgensen, København, der i 1893 byggede sin første firetakts “Dan” motor med glødehoved, som hurtigt blev en stor succes, især som hjælpemotor i fiskekuttere. Allerede i 1896 havde fabrikken leveret over 100 motorer.

Desuden solgte flere udenlandske fabrikker petroleumsmotorer på det danske marked. Blandt de mere kendte typer var Capitaine, Gnom, Meteor og Hornsby & Sons.

Som nævnt blev de fleste petroleumsmotorer afsat til landbruget og til mindre skibe. En del fandt også vej til dansk håndværk og industri. I 1897 benyttede 180 virksomheder petroleums- eller benzinmotorer med en samlet maskinstyrke på 852 hk. Omkring tre fjerdedele af disse bedrifter lå i landdistrikterne. Stærkest repræsenterede var møllerierne med 46 virksomheder og 331 hk. I den egentlige industri blev petroleumsmotorer kun benyttet af 53 virksomheder med tilsammen 248 hk. For dansk industri havde denne drivkraft således endnu kun ringe betydning.

Hvis man antager, at samtlige anlæg på over 10 hk i 1897 var Dowson-anlæg, var der i løbet af blot 7 år blevet installeret 43 Dowson-værker med mellem 880 og 1.870 hk i dansk håndværk og industri.

Den traditionsrige dampmaskine stod tydeligvis her over for en farlig rival, tilmed på sit gamle kerneområde, de store og især de mellemstore kraftmaskiner. Derimod gav Dowson-gassen ikke nogen løsning på de mindre bedrifters kraftproblem i landdistrikterne. Dertil havde den for mange fælles svagheder med dampmaskinen i form af stadig pasning og manglende økonomi ved kortvarig drift.

Da bygassen var relativ dyr set i forhold brændstofværdien, fik gasmotoren en begrænset udbredelse i Danmark.

Dieselmotor på Carlsberg bryggerierne

Dieselmotoren

Dieselmotoren fik i Danmark sit gennembrud fra 1904, og blev den kraftmaskine, der for alvor slog dampmaskinen af banen.

De små forbrændingsmotorer fik fra omkring 1900 stor konkurrence fra elmotorerne. Elværker blev etableret ud over Danmark i både by og land – på landet ofte med den begrundelse, at landmanden kunne få kraft til nyindkøbte elmotorer, der kunne klare at trække alle landmandens maskiner inklusiv tærskeværket. Også den lille industri og håndværk i byerne så samme fordel i elektriciteten.

Dieselmotoren blev på de fleste elværker den foretrukne kraftmaskine.

Efter at tyskeren Rudolf Diesel konstruerede den første brugbare dieselmotor i 1897, opnåede det danske firma Burmeister & Wain året efter licens på produktion af dieselmotorer i Danmark. Firmaets første dieselmotorer blev leveret til det danske marked i 1904. I 1912 søsatte Burmeister & Wain verdens første oceangående dieselmotorskib, M/S Selandia; lavt brændstofforbrug og stor manøvredygtighed førte til, at dampskibene snart blev udkonkurreret.

Dieselmotoren måtte i en lang årrække pga. af B&W`s licens ikke produceres af andre i Danmark, men efter 1909 stod mange af de øvrige motorfabrikker klar med deres bud på dieselmotorer. Det viste sig, at de mange danske motorfabrikker, som der som nævnt var en del af ud over det ganske land, havde et teknisk niveau, som gjorde dem konkurrencedygtige.

Ifølge Finn Søholt var de forskellige fabrikker ofte gode til at sælge i deres lokalområder. Frichs, B&W, Bukh, Tuxham og Holeby solgte dog i det ganske land. Maskinerne fra den tid var utrolig holdbare og kørte typisk i flere årtier. B&W fik tidligt patent på indsprøjtningssystemet, som stadig benyttes, men fabrikkerne var nogenlunde samtidige hvad angår tryksmøring og brug af turboladere.

Fra omkring 1910, hvor der kom mange danske producenter til af dieselmotorer, var behovet stort. Man kan måske undre sig over, at så mange dieselmotorfabrikanter kunne overleve i så lang tid, som de gjorde, men situationen var, at der i Danmark blev bygget mellem 500 og 600 elektricitetsværker i årene frem til 1940, og at disse elværker løbende blev udbygget med mere maskinkraft til det stadig stigende behov for elektricitet. Dertil kom alle de industrivirksomheder, der havde egne og ofte mægtige kraftcentraler. Enkelte motorfabrikker havde også fabrikker i udlandet. Som fx Kramper & Jørgensen i Horsens med deres Gedion-motorer. Mange fabrikker havde også en vis eksport, og hovedparten af de større fabrikker producerede også til det maritime marked.

I 1883 grundlægges Brdr. Houmøllers Jernstøberi i Frederikshavn. Med produktion af hovedsageligt ovne, komfurer, vinduer, hestegange, kærneværker og hakkelsesmaskiner, men i løbet af de første år omlægges produktionen til dampkedler og dampspil til danske og svenske fiskefartøjer. I 1898: udvides jernstøberiet til også at omfatte en maskinfabrik, hvori petroleumsmotoren Alpha produceres til den danske fiskerflåde. I 1911 begynder virksomheden at udvikle sin egen dieselmotor. I 1936 går virksomheden fallit, men genskabes som et aktieselskab, hvor B&W går ind med halvdelen af aktiekapitalen. Samtidig indledes produktionen af en ny type dieselmotorer. To år efter fallitten overtages virksomheden af B&W, og motorerne, der blev produceret ændrede navn til B&W Alpha. Denne virksomhed i Frederikshavn fik en lang historie i Danmark med fremstilling af dieselmotorer.

Som årene gik, forsvandt de mindste producenter dog fra markedet. De største overlevede i flere årtier. Som man fx kan se ved Alpha-diesel og et kig på fabrikken Holebys historie. Virksomheden blev stiftet i 1877, da H. Christoffersen byggede en smedje i Holeby. Virksomheden leverede i de første år de almindeligst forekommende landbrugsmaskiner, men udviklede sig i løbet af få år til også at producere petroleums-motorer af en særlig solid og brændselsbesparende type, der hurtigt blev så populær, at man konstant måtte udvide. Grundet de mange udvidelser besluttede H. Christoffersen i 1902, at opføre en helt ny og tidssvarende fabrik. Denne fabrik var i første omgang beregnet på at beskæftige 50 mand, men i løbet af få år nåede man op på en arbejdsstyrke på 150 mand. I 1909 optoges produktionen af dieselmotorer. Den første var en 2 cyl. 6o Hk motor til eget brug. Udviklingen gik hurtigt og omkring 1914 havde man typer på 25 – 125 Hk. pr. cylinder. Der fremstilledes 25, 30, 40 og 50 Hk i een cylinder; 60, 80, 100, 130, 160 og 200 Hk i to cylindre; 240, 300 og 375 Hk i tre cylindre og 320, 400 og 500 Hk i fire cylindre. Maskiner indtil 100 Hk. udførtes som åbne maskiner, og fra 130 Hk og opefter også som lukkede maskiner med tryksmøring. Omkring 1913 påbegyndtes ligeledes produktion af marine-motorer. I 1916 blev fabrikken solgt og omdannet til aktieselskab med B&W som hovedaktionær. Virksomheden blev i 1980 solgt videre til den tyske MAN-koncern. Fabrikken lukkede sin produktionen i 2004.

Også i Sønderjylland kom der med tiden fremstilling af dieselmotorer. Fx hos Aabenraa motorfabrik, der var blevet etableret i 1899 af Peter Callesen (1847-1905) og sønnen Johan Heinrich Callesen (1873-1931). Den første motor, der blev produceret, var en 4-takts benzin/petroleums-motor i 1904. I 1937 kom den første dieselmotor, en 2-takts med 1-4 cylindre på 200 hk. Callesen overtog i 1995 en anden stor dansk dieselmotorfabrikant, nemlig Bukh.

Der er mange andre historier om de danske kraftmaskinefabrikanter. I dag er der kun få tilbage, og ofte med fremstilling af mere specielle maskiner – dvs. ikke massefremstilling.

Der er også blevet importeret dieselmotorer til Danmark, ikke mindst fra det tyske firma Deutz AG. Et firma, som stod helt centralt i udviklingen af forbrændingsmotoren. Grundlæggeren, Nicolaus August Otto, udviklede som vi har læst den første gasmotor sammen med Eugen Langen. I 1876 stod han bag opfindelsen af firetaktsmotoren. I firmaet arbejder også grundlæggerne af Mercedes og Daimler og Robert Bosch. Da Rudolf Diesels patent i 1907 udløb i Tyskland startede Deutz sin egen produktion af dieselmotorer, der spændte over flere effektklasser. Fabrikken udviklede blandt andet en dieselmotor med imponerende 400 hestekræfter med automatisk tænding. I 1911 introducerede fabrikken den første dieselmotor uden kompressor. I 1944 revolutionerede Deutz igen motor-verdenen med den første luftkølede dieselmotor. Der kom således gennem årene stor inspiration fra denne virksomhed til de danske producenter, men der blev også købt en del maskiner til danske elværker og industrivirksomheder fra Deutz.

Sammenfattende kan man om de danske fabrikker, der fremstillede kraftmaskiner, sige, at:

1. Der har været fremstilling af sådanne maskiner siden 1840’erne
2. Alle typer af kraftmaskiner er blevet fremstillet i Danmark
3. Fremstillingen af kraftmaskiner har været spredt ud over hele landet
4. Mange jernstøberier, som begyndte med produkter til især landbruget overgik til fremstille kraftmaskiner
5. Danske kraftmaskiner har spillet en afgørende rolle for den danske industrialisering og elektrificering
6. At der har været import af teknologi og innovationer vedr. kraftmaskiner først fra især Storbritannien og siden fra Tyskland, men at de danske virksomheder hurtig var med på bølgen. B&W var ikke bare store i Danmark, men også internationalt.