Portræt af Finn Søholt

En historisk kraftpræstation

Finn Søholt er født i 1952. Efter endt realeksamen startede han, som han selv siger, ”i det sorte fag”. Han læste til maskinist og sejlede som sådan et par år. Herefter blev han maskinmester med udvidet maskinmestereksamen og elinstallatøreksamen. I arbejdslivet, som fortsatte på søen frem til 2016, kom han rundt til det meste af verden. Undervejs blev det bl.a. også til ansættelse hos Danida og som skibsinspektør. Når, der var orlov fra sejleriet, var der tid til at komme omkring i Danmark.

Finn husker: ”På et tidspunkt – nok omkring 1985 – kom jeg forbi Karlsgaardeværket i nærheden af Varde. En lidt mærkelig bygning. Jeg kiggede ind gennem vinduet og så en stor lysegrøn Titan-generator, hvor svinghjulet snurrede i et adstadigt tempo. Det var helt nyt for mig, at vi i Danmark havde et så stort vandkraftværk.”

Et par år senere begyndte han at undersøge, hvad der i øvrigt fandtes af større turbinedrevne vandkraftværker i Danmark. Og fandt frem til, at der spredt ud over dette flade land havde været påfaldende mange vandkraftanlæg. Samtidig fandt Finn ud af, ”at der ikke var skrevet meget om disse anlæg. Hvorimod der var skrevet en del om de gamle vandmøller, som ofte var startet med et vandhjul af træ. Dvs. før vandturbinernes tid. Mange af disse beskrivelser af vandmøller var ofte af lokal karakter, og brillerede meget ofte med at forbigå det, der havde drevet værket/møllen, dvs. selve teknikken. Ofte drejede det sig om små artikler, der primært fokuserede på møllerens familie – hvem der var gift med hvem og hvornår, og hvor meget der skulle toldes. Selve teknikken var der sjældent skrevet noget om. Og det var en udfordring for en tekniker som mig.”

Finn gik således i krig med at indsamle informationer om de mange danske turbineanlæg. Hvilke typer havde der været i anvendelse, hvor meget kunne de yde osv. ”Min kone og børn kaldte det en mani. Jeg kørte land og rige rundt for at indsamle disse informationer. Besøgte de forskellige lokaliteter, besøgte pensionerede elværksbestyrere og møllere, der ofte var på plejehjem, besøgte lokalhistoriske arkiver osv.”

Undervejs var han heldig med at få overdraget flere samlinger. Bl.a. en større fotosamling fra Atlas og B&W, samlet af elværksbestyrer K. G. Astrup i Kolding, materiale fra V. Enevoldsen, der startede produktionen af turbiner fra De Smithske. Der kom også en del materiale fra en kassation fra B&W, samlet af en ingeniør ”Woods”. Tillige materiale fra en tidligere medarbejder hos T. H. Mahler/Møller & Jochumsen i Horsens.

En overraskende historie i et lille fladt land

Efterhånden nåede Finn frem til, ”at turbiner til udnyttelse af vandkraft i Danmark havde haft et ganske betydeligt omfang i antal. Ikke sådan forstået, at de havde bidraget i stor stil til den samlede elproduktion i Danmark i tiden efter ca. 1940. Deres samlede ydeevne blev procentvis ganske lille, efterhånden som de store kraftværker blev etableret og udbygget i første halvdel af det 20. århundrede. Men for det første spillede vandkraftanlæg med turbiner en væsentlig rolle for mange af de første større industrivirksomheder i Danmark – især dem uden for de større byer, for det andet betød de noget lokalt. Turbinerne i små anlæg bidrog lokalt mange steder til oprettelsen og driften af mindre industrivirksomheder, de gjorde det muligt at få elektrisk lys ud på landet og under de to verdenskrige kunne de bistå de mange små motordrevne elektricitetsværker, som ikke kunne få brændstof (dieselolie), med kraft. Et andet aspekt af dette stykke Danmarkshistorie, som jeg synes er relevant og spændende, er de danske og udenlandske virksomheder, som leverede de mange turbiner.”

Finns historiske undersøgelser førte bl.a. frem til, at den første danske turbineleverandør, begyndte sin virksomhed i 1860, og at der var turbineproduktion i Danmark frem til 1960. ”Tænk sig, at vi i dette lille flade land har haft mange hundrede turbineanlæg og flere virksomheder, som har fremstillet en stor del af disse turbiner.”

Den største danske turbineproducent blev Theodor H. Mahler. Familien Mahler kom oprindelig fra USA – hvor faren havde fået patent på spiralturbinen. Sønnen T. H. Mahler kom via Tyskland til Danmark, hvor han fik patent på en forbedret udgave af francisturbinen. Rettighederne blev i første omgang solgt til H. Rudolph Koefoed (senere Titan) i København, som i 1884 påbegyndte sin produktion, der holdt frem til 1889, hvor Mahler selv igen overtog rettighederne. På det tidspunkt arbejdede Mahler hos Møller & Jochumsen i Horsens, som også var påbegyndt at fremstille turbiner. Dette samarbejde stoppede dog i 1903, hvorefter Mahler gik solo med egen turbinefabrik i Vejle. Han blev dog igen i 1925 en del af Møller & Jochumsen, hvor der blev produceret turbiner frem til 1949. Det største danske vandkraftværk med Mahler-turbiner i Danmark blev Harte-værket ved Kolding, som blev sat i drift i 1919.

Der har i alt været 10 danske turbineproducenter i de 100 år, hvor der er blevet produceret turbiner her i landet. Og disse producenter formåede at levere langt størsteparten af de danske turbiner i drift, selvom konkurrencen fra udlandet var stor. De første turbiner i Danmark, der blev sat i drift i 1848 på Silkeborg papirfabrik, kom således fra Schweiz.

Den sidste turbine, der blev sat op til ren elproduktion, blev sat op på Vestbirk vandkraftværk i 1992. Der er således både driftsmæssigt og fremstillingsmæssigt tale om en ganske lang historie. Finn fastslår: ”I mit arbejde med at opspore turbiner, der har været i drift i Danmark, er jeg foreløbig nået frem til 1445 turbiner. Det skal dog nævnes, at nogle af turbinerne er gengangere, forstået på den måde, at de er blevet flyttet fra et sted til et nyt.”

Mange af de turbineanlæg, der blev installeret i Danmark, kom til i forbindelse med modernisering og optimering af eksisterende vandmøller. Virkningsgraden med vandturbiner var mange gange højere end på de gamle vandmøller med træhjul. Dem, der forsøgte at lave elektricitet med de gamle vandhjul, måtte erkende, at det stort set var umuligt, fordi der skulle en stor opgearing til for at få de nødvendige omdrejningstal på dynamoen, og de trætandhjul, som sad i møllen, havde absolut ikke den bedste virkningsgrad.

Ifølge Finn har ”turbinerne haft den fordel, at de nok er den mest robuste kraftmaskine, der findes. Mange turbiner i Danmark har kørt i flere årtier.”

Finn fortsætter: ”Jeg synes vandturbinehistorien i Danmark er en spændende historie, som ikke er fortalt. Hvis man tager et Danmarkskort og plotter vandturbinerne ind på kortet, kan man se, at der en fuldstændig jævn fordeling over det ganske land. Det er ikke som med vindmøllerne, hvor der fx i det nordvestjyske område var helt sort med vindmøller og andre steder store tomme felter.”

Vandturbinerne havde deres velmagtsdage frem til slutningen af 2. verdenskrig, hvor man gik over til de store centrale kraftværker. Mange steder forsvandt turbinerne, da man fra 1970’erne begyndte at renovere gamle vandmøller. I den forbindelse ønskede mange at bevare vandmøllernes oprindelige udtryk med trævandhjul, og dermed blev turbinerne gravet op og smidt til skrot. Senere kom så miljøproblematikken, som gjorde, at der gerne skulle være fri passage for fisk i bække og åer. Det var også medvirkende til, at mange turbinesteder blev urentable og opgivet.

De andre kraftmaskiner

Da Finn på et tidspunkt ikke kunne finde mere relevant stof om dansk vandkraftudnyttelse, begyndte han at undersøge de mange andre kraftmaskiner, der har stået på elværkerne i Danmark. Dvs. indsamle oplysninger og materiale, der måtte være om elværkernes brug af kraftmaskiner mht. typer, fabrikat, ydelser og deres oprindelse.

Også her blev han overrasket over omfanget og igen af det store danske aftryk. Finn konstaterer: ”I Danmark er der blevet fremstillet dampmaskiner siden 1830, og vi har haft mange store maskinfabrikker i denne forbindelse. De største leverandører i antal, i nogenlunde prioriteret rækkefølge er: Maskinfabrikken Atlas (1918 – 1965), Burmeister & Wain (1845 – 1910), Søren Frichs (1855 – 1945), Tuxen & Hammerich (1874 – 1905), Møller & Jochumsen (1857 – 1925), Smidt, og Mygind & Hüttemeier (1870 – 1920), men der er mange flere. Det samme billede viste sig for andre kraftmaskinetyper som gas-, petroleum-, sugegas-, råolie- og ikke mindst dieselmotorer. En ekstra udfordring ved indsamling af oplysninger her var i forhold til vandturbiner, at mange af de maskiner, som kom til at stå på de forskellige elværker, ofte blev flyttet rundt fra det ene elværk til det næste. Når en maskine var blevet for lille et sted, kunne den gøre gavn et andet sted på et mindre elværk. Dette brugtmarked gjorde det noget vanskeligt at følge de enkelte motorer, da motorfabrikanterne i sagens natur koncentrerede sig om deres nybygningsleverancer. Jeg mener også, at den danske udvikling vil vise, at vi har været langt fremme i Danmark.”

Danske maskiner på danske elværker

På et spørgsmål om, hvor meget de danske kraftmaskineproducenter har fyldt på de danske elektricitetsværker, svarer Finn: ”Danske motorer har absolut udgjort hovedparten i antal, men ser man udelukkende på den samlede effekt, så vender billedet pga. af de meget effekttunge dampturbiner, hvor de største var af udenlandsk oprindelse.”

B&W var de første og de største, hvad dieselmotoren angår. Tilbage i 1897 købte de patentet af Rudolf Diesel, men fik først produceret den første dieselmotor til salg i 1904. Der havde endda været forespørgsel fra Københavns Frihavn i 1902 om levering af et par store dieselmotorer (2 x250 hk), men dem måtte B&W afslå. Ordren gik så til den svenske motorfabrik AB Diesel i Stockholm, der havde købt patentet samtidigt med B&W. Den første B&W dieselmotor blev solgt til en karetmager i København i 1904 og var en encylindret motor på 40 hk. Den står i dag på Dieselhouse i København. Den første dieselmotor til et dansk elektricitetsværk blev ligeledes leveret i 1904 til Hurup elværk, – en installation, som blev model for mange efterfølgende jævnstrømsværker.

Dieselmotoren måtte i en lang årrække pga. af B&W`s licens ikke produceres af andre i Danmark, men efter 1910 stod mange af de øvrige motorfabrikker klar med deres bud på dieselmotorer. B&W opkøbte senere både Holeby Motorfabrik og Alpha Diesel i Frederikshavn. Holeby producerede rigtigt mange motorer til de danske elektricitetsværker.

Finn fastslår: ”I Danmark har vi som nævnt haft ganske mange fabrikker, der har fremstillet kraftmaskiner. Næsten alle større provinsbyer havde deres egen motorfabrikant. Mange fremstillede dog kun mindre motorer, som fx petroleumsmotorer til landbruget, mindre industrivirksomheder og håndværk. I første halvdel af det 20. århundrede havde mange gårde ikke fået installeret kraft, og derfor købte de motorer, som kunne trække tærskeværk, hakkelsemaskiner osv.”

Der er foruden dieselmotorer, dampmaskiner og petroleumsmotorer også blevet fremstillet gasmotorer til enten Dawson-gas, bygas eller sugegas. Der har været en ret stor bredde i udbuddet af kraftmotorer og sugegasanlæg.

Ud fra Finns samling kan det bl.a. konstateres, at i 1888 blev Maskinfabrikken Atlas grundlagt, som følge af, at Maskinfabrikken Tuxen & Hammerich gik delvis i opløsning. Tuxen & Hammerich havde ellers haft en stor produktion af dampmaskiner, og det var dem, der indførte Dawsongas og maskiner beregnet for dette medie. Tuxen & Hammerichs fabrik stoppede endeligt omkring 1905. Atlas blev derimod en succeshistorie, og det samme kan man sige om Maskinfabrikken Bukh i Kalundborg, som var storproducent af motorer til de danske elektricitetsværker.

Endelig var der maskinfabrikken Søren Frichs i Aarhus med et langt og stort program inden for de fleste kraftmaskiner. Søren Frichs havde foruden mange motorer til danske elektricitetsværker også en betydelig produktion af togmateriel – damp og diesel til DSB og danske privatbaner.

En anden stor virksomhed var Smidt, Hygind og Hüttemeier i København, som blev etableret i 1870’erne, som også blev en meget stor dampmaskineproducent. I Sønderjylland var der Bastiansen i Åbenrå, som nok ikke er så kendt. Fabrikken fremstillede ret store dampmaskiner, sugegasmotorer og senere kom også dieselmotorer på programmet.

Af yderligere betydelige kraftmaskineproducenter i Jylland var der Møller & Jochumsen og Kramper & Jørgensen, begge Horsens – Maskinfabrikken Vølund – Gamma og Alpha Diesel i Frederikshavn og Maskinfabrikken i Grenå.

Både lokalhistorie og dansk teknologihistorie

Et blik hen over hylderne på Dansk Motor- og Maskinsamlings arkiv viser Finn Søholt velordnede samling, hvor man både kan få a) en lokalhistorisk indgang gennem enten et firmanavn, et elværk eller en industrivirksomhed, og b) et nationalt overblik over udbredelsen af vandkraftanlæg, elværker og industrivirksomheder, som har fremstillet kraftmaskiner.

Historien om kraftmaskinernes udvikling og fremstilling giver en bedre forståelse for, hvordan Danmark blev industrialiseret. Med kraftmaskinerne fik man mulighed for at fremstille mere og billigere og dermed skabe velstand. Selvfølgelig er der mange andre forhold, der har spillet ind på udviklingen af det moderne Danmark. Det særlige ved Finn Søholts samling er, at man her kan få et detaljeret indblik. Et studie af materialet vil kunne bruges til at understøtte mange nye indsigter. For mange vil det være en øjenåbner, at vi i Danmark har haft så udbredt anvendelse af vandkraft, og at der har været en så stor og bred national produktion af kraftmaskiner.